Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gejsten er væk: Populær Aalborg-butik lukker efter 11 år

GEJST-1-1024x682
Arkivfoto: Simone Kjølby Christensen

Efter 11 år med finurlige fund, god kaffe, et hav af delikatesser og masser af secondhand lukker Sofie Ellegaard sin populære butik, Butik Gejst, i Aalborg.

Det fortæller hun i et længere opslag på butikkens Facebookside søndag eftermiddag, hvor hun sender en stor tak til alle, der har fulgt med gennem årene.

“Det har været så mega sjovt, helt vindunderligt og fuldstændig fantastisk – men det har også været benhårdt arbejde,” skriver hun og beskriver tiden med butikken som både lærerig og fyldt med opbakning fra kunderne.

Gejsten er væk

Det er ikke, fordi butikken ikke kan løbe rundt.

Beslutningen om at lukke, bunder derimod i, at gejsten til at drive butikken i sin nuværende form er væk, beskriver hun i opslaget.

Og selvom beslutningen er selvvalgt, er det ikke uden følelser.

“… Det er vemodigt og giver et voldsomt sug i maven. Det føles som et tredje barn som pludselig blev voksen og flyver fra reden,” skriver hun og opfordrer samtidig hendes trofaste kunder og følgere til at komme og være med til at tømme butikken med kærlighed. 

Derfor skyder hun allerede fra på tirsdag et stort “Tak-for-denne-gang-ophørsudsalg” i gang med rabatter på en lang række varer. 

Samtidig fortsætter både kaffebaren og secondhand-afdelingen midlertidigt, så længe der stadig er varer på hylderne.

Vil slutte med et brag

Sofie håber desuden, at kunderne vil være med til at lukke rejsen med manér.

Planen er nemlig at runde af med et sidste event i lokalerne – formentlig den 26. juni.

“Jeg elsker jo events, så jeg vil gerne slutte af med gejst og manér,” skriver hun og løfter sløret for en mulig afskedsfest med blandt andet vin, mad og musik.

Selvom Butik Gejst nu lukker, er det ikke nødvendigvis et endeligt farvel fra indehaveren.

Hvad hun skal nu, ved hun ikke.

Men efter lukningen vil hun tage sig en tiltrængt ferie og tænkepause, før hun finder ud af, hvad der er næste skridt for hende. 

Du kan læse hele opslaget her:

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.