Kendt fra Instagram: Populær antik-forretning holder lagersalg

Der er lagt op til både gode fund og hyggelig stemning, når Antiquis Aalborg inviterer indenfor til lagersalg Skærtorsdag.
Den 2. april slår de dørene op til et par timers intensivt lagersalg på adressen Helgolandsgade 13, hvor gæster helt ekstraordinært kan gå på opdagelse blandt de unikke varer.
Normalt kan man nemlig kun se og byde på de smukke fund gennem forretningens sociale medier.
Arrangementet løber fra klokken 12.00 til 14.00, og hos Antiquis opfordrer de interesserede til at komme i god tid – for de mest attraktive ting plejer hurtigt at finde nye ejere.
Kendt fra Instagram
Lagersalget er efterhånden blevet en fast tradition, hvor både stamkunder og nysgerrige besøgende møder op for at finde særlige items, som ikke er til at få fingrene i andre steder.
Antiques Aalborg er specialister i at udvælge danke møbelklassikere og indretningsobjekter med sjæl. Og det har Instagram opdaget.
Med hele 17,7 tusind følgere på Instagram er vintagebutikken kendt for smukke fund og dansk design – opstillet helt rigtigt.
Og de sælger varer til glade købere i hele landet.
Smukke fund og særlig stemning
Når butikken åbner lageret Skærtorsdag, er der ikke kun fokus på de gode køb.
Antiquis Aalborg har nemlig ry for at skabe en hyggelig oplevelse, hvor der er plads til at tage en ven, nabo eller et familiemedlem under armen og nyde et par afslappede timer sammen.
Som en del af arrangementet bydes der på både øl og sodavand til de interesserede.
Med påsken som bagtæppe og foråret i luften er der altså god anledning til at lægge vejen forbi og gøre et særligt fund – og som arrangørerne selv understreger: Det kan betale sig at komme tidligt.
Det hele foregår Skærtorsdag den 2. april på Helgolandsgade 13 i Vestbyen.
Læs også: Nyt vintagetøj fra 80’erne: I dag åbner ny butik i midtbyen