Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Popfest i Aalborg: To hotte navne føjet til stjerneparade i Musikkens Hus

Af Michael Qureshi

Torsdag 24. november. Sæt lige kryds i kalenderen.

For her drøner toppen af poppen forbi Aalborg, og det bliver en af årets fedeste musikfester i byen.

TV 2 og Musikkens Hus fejrer musikåret 2016 med det kæmpe event TV 2 Playlisten 2016 i nogle af landets flotteste koncertomgivelser. Og billetten kan man få for kun 200 kr.

Man kan godt regne med, at det bliver den perfekte opvarmning til at tage videre i byen, når man lige har oplevet alle årets monsterhits live i Musikkens Hus.

Topnavne som popprinsen Christopher, Page Four, Blak – du ved dem med Nede Mette – og Joey Moe er allerede præsenteret.

Nu har migogaalborg.dk fået fornøjelsen af at afsløre to yderligere hotte navne, der skal optræde til TV 2 Playlisten 2016.

Det drejer sig om Hasan Shah. Du kender ham nok bedst for sangen ”Tyveri” og “Lanterner”.

Sangeren Hasan Shah skal optræde til TV2 Playlisten i Aalborg
Sangeren Hasan Shah skal optræde til TV2 Playlisten i Aalborg

Den anden er rapperen Sleiman, der har fået folk på dansegulvet med nummeret ”Bomaye” i årets løb.

Andre navne som også er bekræftet er en af årets nye kometer Cisilia samt Kongsted. Jimilian er også på Playlisten, hvor han har erobret Danmark med ”Sommer Sindssyg”. Jimilian og Blak har også lige lavet det nye monsterhit “Klip”.

Musikkens Hus Aalborg
Jimilian og Blak har lige lavet monsterhittet Klip sammen – de kommer til Aalborg i Musikkens Hus
Foto: PR

Det bliver den populære nordjyske DJ KATO, som er vært for hele showet.

Popfesten optages som en direkte udsendelse og skal sendes på TV 2 nytårsaften. Så er Playlisten til nytårsfesten i hvert fald også sikret, og så kan man bruge lidt af aftenen på at se, om man kan spottes blandt publikum.

Showet varer 70 minutter og kører uden pauser fra start til slut oplyser Musikkens Hus, så der bliver smæk på.



Det optages i øvrigt dagen efter en anden stor TV 2 begivenhed i Musikkens Hus.

Onsdag 23. november afvikles TV 2 Alletiders Juleshow også i Aalborg. Her præsenterer de kendte værter Cecilie Frøkjær og Jes Dorph Petersen året, der er gået.

Her spiller en række af musikkens største navne også akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester og Thisted Kirke Drenge- og Mandskor.

Det bliver helt sikkert også en sjov og festlig aften.

Vi anbefaler, at der købes billetter allerede nu til TV 2 Playlisten 2016 showet. Der er allerede drøn på billetsalget, fordi det ligger perfekt på en torsdag aften, hvor mange julefrokoster også er godt i gang.

Du kan købe billet lige her

TV 2 Alletiders Juleshow kan du købe billet til lige her

Du kan lige varme op med Sommer Sindssyg fra Jimilian

Del artikel

Andre læser også