Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politirazzia på Nibe Festival: Lækkersulten narkohund fik gevinst

Af Stine Kjølby Christensen

På trods af silende regn og ustyrlig stormvejr er smilene fortsat store på årets Nibe Festival.

Organisationen beretter på dagens pressemøde, at det hele fortsat kører på skinner – både praktisk, musikalsk og økonomisk.

“Det er klart, når man vågner op og kigger ud på vejret, at man godt kan blive lidt ærgerlig. Men når man først træder ind i skoven, så bliver det straks gjort til skamme.

Der bliver smilet, grint, givet high fives – og generelt er humøret højt,” fortæller festivalleder, Peter Møller Madsen.

Politirazzia på Nibe Festival: Lækkersulten narkohund fik gevinst

Alt i alt forløber festivalen altså helt upåvirket af vejret, og Peter Møller Madsen beretter da også om god opførsel fra et harmonisk publikum.

En pose godter

Nordjyllands Politi besøgte igår de forskellige camps – i selskab med deres narkohunde – og her kom den gode opførsel atter til udtryk.

Nibe Festival har naturligvis nul tolerance overfor narko, hvilket gæsterne igen i år tydeligvis respekterer.

Det betød dog dog ikke, at narkohundene måtte tøffe tomhændede fra campen.

Politirazzia på Nibe Festival: Lækkersulten narkohund fik gevinst

En ivrig Cocker Spaniel reagerede pludselig meget kraftigt på et telt; hvilket politiet så sig nødsagede til at agere efter.

Der var dog ingen grund til bekymring.

“Én af enhedens hunde var meget fokuseret på ét bestemt telt, så det måtte naturligvis undersøges.

Teltet var beboet af en ung pige, der rigtigt nok havde en pose med hjemmefra – den viste sig dog bare at indeholde 20 pølsehorn,” beretter festivalformand, Thomas Larsen.

Da festivalens retningslinjer altså ikke nævner noget om nul tolerance overfor pølsehorn, gik den unge pige selvfølgelig fri, og alt ånder igen fred og ro på campen.

Del artikel

Andre læser også