Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Politiet holder øje: Disse trafikanter er i fokus i denne uge

Af Stine Kjølby Christensen

Fodgængere, cyklister og knallertførere er bløde trafikanter, der er udsatte i trafikken.

Risikoen for, at disse trafikanter kommer til skade stiger, når færdselsloven ikke overholdes.

23 cyklister og 9 knallertførere omkom i trafikken i 2022.

Derfor gennemfører størstedelen af landets politikredse i perioden 22. januar til 28. januar 2024 en målrettet indsats mod bløde trafikanter med primært fokus på cyklister og knallertkørere.

Vil højne trafiksikkerheden

Bløde trafikanter udgør en betydelig del af de dræbte og tilskadekomne i trafikken, og de er mere udsat for alvorlige skader, når de er involveret i trafikulykker.

I 2022 blev som sagt 23 cyklister og 9 knallertførere dræbt i trafikken, hvor yderligere 810 cyklister og 221 knallertførere kom til skade.

I en del af ulykkerne var risikobetonet adfærd hos cyklister og knallertkørere en medvirkende årsag. 

“Med vores kontroller højner vi trafiksikkerheden.

Bløde trafikanter er mindre beskyttede, mindre synlige og nogle har en risikobetonet adfærd i trafikken.

Vores mål er at skabe tryghed på vejene, og med disse indsatser er vi med til at forebygge ulykkerne,” siger politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Koncernkommunikation.”

Hvis en knallert kører for stærkt, udgør det en væsentlig risiko for føreren selv og for medtrafikanterne.

Samtidig skaber høj hastighed ofte utryghed for cyklister og gående på cykelstier og gangstier, hvor støjgener også er en faktor, som er til irritation for omkringboende.

Del artikel

Andre læser også