Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bredegade-forbandelse?: Politikere oplever øget hærværk

Arkivfoto fra kommunal- og regionsrådsvalgkampen i efteråret. Og nu er Bredegade Torv igen omdrejningspunkt for hærværk mod kampagnematerialer.
Arkivfoto fra kommunal- og regionsrådsvalgkampen i efteråret. Og nu er Bredegade Torv igen omdrejningspunkt for hærværk mod kampagnematerialer.

Det var også et problem under valgkampen i efteråret – bannere, der forsvandt eller blev skamferet og valgplakater, der blev hærget. 

Og også under denne valgkamp er den gal. 

I sidste uge skrev vi om Jacob Robsøes (R) plakat på banegården, som var blevet antændt.

Og nu har hans partifælde også været udsat for hærværk. 

Et stort banner med Steffen Helledie (R), der måler 2 x 3 meter, er forsvundet fra torvet ved Bredegade i Aalborg.

Bredegade-forbandelse?: Politikere oplever øget hærværk

Ifølge Steffen Helledie er det en ærgerlig udvikling i en valgkamp, som i stedet burde handle om politiske idéer og debat.

“Valgkampe skal handle om politik og idéer – ikke om at ødelægge hinandens materialer. Vi har desværre oplevet flere episoder i denne valgkamp, som ikke hører hjemme i et demokratisk samfund,” siger han.

En udsat placering

Det forsvundne banner hang ved torvet ved Bredegade, hvor mange aalborgensere dagligt kommer forbi. 

Det var på samme placering, banneret med Maja Torp og Mads Duedahl blev klippet i stykker i efteråret. 

Bredegade-forbandelse?: Politikere oplever øget hærværk
Arkivfoto fra kommunal- og regionsrådsvalgkampen i efteråret.

Hvad der præcis er sket med Steffen Helledies banner, er endnu uklart.

Kandidaten håber dog stadig, at det dukker op igen.

“Jeg håber selvfølgelig, at banneret dukker op, men vigtigst af alt håber jeg, at vi kan føre en valgkamp, hvor vi respekterer hinanden – også når vi er uenige,” siger han.

Politiet ser med alvor på det

Politiet meldte ud under kommunalvalgkampen i efteråret, at de tog alle anmeldelser relateret til valgkampen alvorligt. 

Bredegade-forbandelse?: Politikere oplever øget hærværk
Jacob Robsøes valgplakat stod pludseligt i flammer i sidste uge. Privatfoto.

Politiinspektør Claus Danø udtalte dengang:

”Hærværk mod valgplakater er desværre noget, vi oplever under de fleste valgkampe.

Der kan være mange forskellige motiver til folks handlinger, når man vælger at udtrykke sig på den vis.

Uanset hvad, så vil jeg slå fast, at vi ser med stor alvor på hærværk. Det skal være trygt for alle at deltage i demokratiet her i landet, og det arbejder vi for,” siger politiinspektøren.

Steffen Helledie har endnu ikke meldt sagen til politiet – han håber stadig, banneret dukker op igen.

“Men jeg skal da have en snak med dem,” slutter han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.