Støjskærme uden effekt?: Nu kræver lokal politiker et støjråd

Otte kilometer nye, op til ni meter høje støjskærme står nu langs E45 ved Aalborg.

Projektet skulle være svaret til de mange naboer, der i årevis har levet med motorvejslarm i stuen og i soveværelset.

Vejdirektoratet kalder det et markant løft, med højere skærme end først planlagt, grønnere udtryk og udsigt til væsentlig støjreduktion for tusindvis af aalborgensere.

Læs også: Endelig færdigt: Otte kilometer støjskærm er klar langs motorvejen ved Aalborg

Men i de boligområder, der ligger tættest på motorvejen, lyder der en anden fortælling.

Beboere i blandt andet Gug, Visse og omkring Hellevangen oplever, at det såkaldte støjværn ikke har givet den ventede ro, og nogle mener direkte, at støjen er blevet værre.

Det har nu fået byrådsmedlem og folketingskandidat Steffen Holme Helledie (R) til at kræve, at Aalborg Kommune nedsætter et egentligt støjråd, der kan tage fat i problemet i samlet form.

“Der er alt for meget støj i Aalborg, og motorvejen er den helt store synder.

Vi bliver nødt til at se på støjen som et samlet problem, ikke bare et enkelt projekt med et hegn,” siger Steffen, der selv bor i Vejgaard – klos op ad motorvejen.

Utilfredse naboer

De nye skærme langs Nordjyske Motorvej er finansieret via Infrastrukturplan 2035, hvor der nationalt er afsat 3 milliarder kroner til bekæmpelse af trafikstøj.

Omkring 600 millioner kroner er øremærket nye støjskærme langs statsvejene, herunder strækningen ved Aalborg.

Undervejs i projektet blev højden skruet op, så skærmene nu varierer mellem 5 og 9 meter.

De er delvist beplantede og tænkt som en grøn korridor, der både tager støj og visuelt bløder motorvejen op.

Alligevel fortæller borgere i lokale Facebookgrupper, hvor de stærkeste holdninger lever i bedste velgående, om en anden hverdag.

En beboer i Gug skriver, at støjværnet “desværre har forstærket støjen fra motorvejen” og efterlyser et borgermøde, som Vejdirektoratet tidligere har stillet i udsigt.

Ifølge direktoratet skulle mødet være droppet, fordi en grundejerforening har meldt alle tilfredse.

Men i området findes der ikke én fælles grundejerforening, men flere, og ingen føler, at de har talt på hele Gugs vegne.

På Hellevangen fortæller en anden beboer, at der “absolut ingen tvivl” er om, at familien har fået mere larm efter opsætningen af skærmene.

Lyden opleves som hårdere og mere koncentreret, som om den nu bliver kastet ind over husene på en ny måde.

Steffen Holme Helledie genkender billedet:

“Mange havde håbet på en kæmpe forskel. Nogle har fået det bedre, men andre har faktisk fået det værre.

Støjen er ikke forsvundet, den har bare flyttet sig,” fortæller han.

Aalborg er gennempløjet af motorveje

For Steffen Helledie er sagen et billede på et større problem.

Aalborg er ifølge ham gennempløjet af motorveje som få andre danske byer.

Det giver let adgang til byen, men også en hverdag, hvor rigtig mange bor, arbejder og går i skole tæt på tung trafik.

Han peger på, at trafikstøj ikke kun er en gene, man kan lukke vinduet for.

Forskning kobler vedvarende støj til blandt andet søvnproblemer, stress og øget risiko for sygdom.

Alligevel fylder støj langt mindre i den politiske debat.

Hvor nye veje og motorvejsudvidelser hurtigt får plads i budgetterne, ender støj ofte som et bilag i slutningen af rapporten.

“Støj er ikke bare irriterende, men et reelt sundhedsproblem. Men i det politiske regneark tæller bilisternes minutter ofte mere end naboernes nattesøvn,” siger han.

Det paradoks vil han have gjort op med.

Støjråd skal samle viden, borgere og politik

Derfor foreslår Steffen Helledie, at Aalborg får et egentligt støjråd, inspireret af blandt andet Greve.

Tanken er ikke endnu et udvalg, der skriver rapporter til hylden, men et forum, der kan samle kommunen, eksperter og berørte borgere om konkrete løsninger.

Rådet skal, som han ser det, have tre hovedopgaver:

– For det første at skabe overblik over støjproblemerne på tværs af byen, i stedet for at se på én motorvejsstrækning ad gangen.

– For det andet at regne på både pris og konsekvenser, ikke kun hvad nye tiltag koster, men også hvad det koster at lade være.

– Og for det tredje at give politikerne konkrete anbefalinger, der rækker ud over det næste budgetår.

Steffen Helledie peger på, at de samfundsøkonomiske modeller i dag vejer bilisternes tid meget tungt, mens de stille omkostninger ved støj – dårligere helbred, flere sygedage, ringere trivsel – sjældent får samme vægt.

Et støjråd skal være med til at balancere det regnskab.

Hastighed, asfalt og nye boligområder

Støjskærme er kun én brik i det større billede.

Steffen Helledie fremhæver flere greb, som et støjråd kunne se nærmere på.

Ét er at sænke hastigheden på E45, som er et af de mest effektive midler mod trafikstøj, men politisk vanskeligt, fordi det betyder længere rejsetid for tusindvis af bilister.

Et andet spor kunne være støjreducerende asfalt.

Nye forsøg med denne særlige asfalt viser nemlig, at man kan hente flere decibel, hvis man ændrer på belægningen.

Men – også det – er dyrt.

Fra kommentarfelt til byrådssal

Lige nu udspiller en stor del af støjdebatten sig i lokale Facebookgrupper, hvor naboer forsøger at finde svar hos hinanden.

Steffen Helledie har sendt spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen og arbejder for, at ideen om et støjråd lander på udvalgets dagsorden.

“Aalborg er gennempløjet af motorveje som få andre byer, og det har nogle konsekvenser, vi er vi nødt til at kigge på med seriøse øjne.

Spørgsmålet er, om vi vil tage støjen lige så alvorligt som alt det andet, vi bygger,” siger han.

Om det lykkes, er endnu uvist.