Politiet melder ud: “Nu har vi fanget banditten”

Et færdselsuheld kort før kl. 16 onsdag eftermiddag skabte kaos på motorvejen nord for Limfjorden, hvor flere hundrede bilister blev fanget i kilometerlange køer.
En 26-årig mand mistede herredømmet over sin bil ved Borgmestersvinget og påkørte en taxa bagfra. Derefter stak han af fra uheldsstedet.
Få timer senere blev han hentet ind af Nordjyllands Politi.
Det skriver Nordjyske.
Uheldet førte til endnu en sammenkørsel mellem to andre biler og satte trafikken i stå helt op til Vodskov. Heldigvis kom ingen personer til skade.
Politiet rykkede hurtigt ud
Nordjyllands Politi fik hurtigt opsnuset bilistens identitet.
“Vi kunne køre ud og anholde ham kl. 18.22, så vi har fået fat i banditten,” siger vagtchef Thomas Ottesen fra Nordjyllands Politi.
Efter at være efterlyst på baggrund af overvågningsbilleder, ringede den 26-årige selv ind og meldte sig kort før kl. 18.
Politiet mistænker desuden, at den unge mand var påvirket under kørslen.
“Der er også taget en blodprøve, da vi mistænker, at han har kørt i påvirket tilstand,” lyder det fra vagtchefen.
Han kan derudover se frem til et hav af sigtelser for overtrædelse af Færdselsloven