Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sommervejr i luften: Politiet holder øje med de nordjyske strande

Strandhotellet-Blokhus-2-1024x614
Foto: Simone Kjølby Christensen

Sommervejret er vendt tilbage.

Derfor søger mange ud i det blå og mod kysterne.

Med sommervejret kommer måske også trangen til lidt for kåd kørsel på strandene.

Derfor vil Nordjyllands Politi lave kontroller og minder om, at bilister altid skal køre efter skiltning og forhold – også på strande.

Løbende kontroller

Efter en kedelig periode med regn og blæst er varmen vendt tilbage, og det får Operativ Færdsel i Nordjyllands Politi – helt erfaringsbaseret – til at minde bilisterne om god skik på strandene:

”Der er ikke mange steder i landet, hvor motorkørsel på selve strandene er tilladt. Det er unikt for Nordjylland.

Men det skal gerne være en sikker og tryg oplevelse for alle at besøge strandene – for eksempel i Løkken og Blokhus – og derfor vil vi gerne minde folk om, at man altid skal køre efter skiltningen og efter forholdene,” siger politikommissær Hjalte Reines, leder af Operativ Færdsel, Nordjyllands Politi.

Og han har tænkt sig at supplere de gode råd til bilisterne med uniformeret opmærksomhed:

”Vi foretager løbende kontroller hen over sommeren på alle de nordjyske strande, hvor vi vurderer, at det er relevant, og vi reagerer også på de henvendelser, vi får, hvis der bliver kørt uhensigtsmæssigt på strandene,” lyder det fra Hjalte Reines.

I mange tilfælde vil der være skiltet med en hastighedsbegrænsning ved nedkørslerne til strandene – eksempelvis maks. 30 km/t.

Det gælder dog altid – skiltning eller ej – at man, jf. færdselslovens § 41, skal køre efter forholdene og tage hensyn til andres sikkerhed.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.