Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe kontrast til sidste år: Politiet havde intet at lave på J-dag

Af Michael Qureshi
Foto: Kim Matthai Leland
Foto: Kim Matthai Leland

Sidste år var der proppet i detentionen på politigården i Aalborg.

En overskrift der bl.a. ramte de landsdækkende medier var en 20-årig, som havde sat ild til sit tøj og efterfølgende rendte forvirret rundt kun iført undertøj på Hotel Phønix på Vesterbro i Aalborg. Det kan du læse om her.

Det var rent ud sagt en klassisk J-dag for Nordjyllands Politi med adskillige voldsepisoder og folk der havde drukket sig fra sans og samling.

Har ikke haft travlt

Så hvis Corona har ført en enkelt god ting med sig, så er det i hvert fald, at politiet havde en usædvanlig rolig J-dag i Aalborg og øvrige Nordjylland.

“Der har været helt roligt, og vi har i hvert fald ikke haft travlt,” fortæller Jess Falberg, vagtchef ved Nordjyllands Politi, til MigogAalborg.

Der er selvfølgelig en ret væsentlig årsag til, at politiet har haft en rolig nat. Alle barer og værtshuse i Jomfru Ane Gade skulle lukke klokken 22.00, og efter dette tidspunkt er det nu også i hele landet ulovligt at sælge alkohol.

Det sætter en naturlig dæmper på det der måske ellers er årets største gå-i-byen dag.

Var stor kontrol på Limfjordsbroen

Derudover har det nok også spillet ind, at man nu har pålagt, at man ikke må krydse kommunegrænsen i syv nordjyske kommuner heraf flere nabokommuner til Aalborg.

Normalt tager mange mennesker fra alle dele af Nordjylland til Aalborg for at fejre julebryggens frigivelse, men det var der altså ikke så meget af i aftes.

Det så dog en smule dramatisk ud på Limfjordsbroen i aftes med blå blink og masser af politi. Det var der dog en helt særlig årsag til.

Færdselspolitiet er nemlig massivt til stede på vejene i hele landet og laver spiritus- og narkokontroller, fordi denne weekend med J-dag typisk frister mange til at tage bilen med en promille over det tilladte.

Del artikel

Andre læser også