Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter skyderiet i Aalborg: Politiet har anholdt mistænkt i Sverige

Foto: Mathias Gregersen Larsen
Foto: Mathias Gregersen Larsen

Nordjyllands Politi har anholdt den person, de mistænker for at stå bag skyderiet, der blev begået mod tatovørforretningen Royal Inc. i Bispensgade i går, tirsdag den 7. april.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Den anholdte er en ung svensk mand på kun 16 år, og han blev anholdt i nærheden af Helsingborg i Sverige i nat klokken 01.15, skriver de.

“Det er et intenst og meget grundigt efterforskningsarbejde, der har pågået siden i går eftermiddags, som nu har ført os frem til, at vi mindre end tolv timer efter skudepisoden – og i et godt samarbejde med svensk politi – kunne skride til anholdelse af den mistænkte person i sagen,” lyder det fra politiinspektør Sune Myrup.   

“Vi ser selvsagt med stor alvor på skudafgivelse i det offentlige rum, som helt forståeligt skaber utryghed i Aalborg. Derfor er jeg tilfreds med, at vi allerede nu har anholdt en person i sagen, som vi mistænker for at stå bag skudepisoden i Aalborg i går – en alvorlig episode, hvor der heldigvis ikke kom nogen mennesker til skade,” tilføjer han.

De nærmere omstændigheder omkring selve anholdelsen i Sverige eller detaljer fra aftenens intense efterforskningsarbejde kan politiinspektøren ikke komme nærmere ind på, idet efterforskningen i sagen stadig er verserende, men han kan dog oplyse, at den anholdte nu vil blive udleveret til Danmark med henblik på yderligere retsforfølgning. 

Den anholdte unge mand bliver senere i dag, kl. 13.00, fremstillet i et lukket grundlovsforhør i Retten i Aalborg in absentia – idet det sker med henblik på udstedelse af en arrestordre, således at den pågældende kan blive udleveret fra Sverige til Danmark.  

”Vi har i den kommende tid et omfattende arbejde foran os i form af yderligere undersøgelser, afhøringer, forhøringer, undersøgelser af tekniske spor og meget mere. Derfor kan vi ikke udtale os yderligere om selve dette arbejde,” siger Sune Myrup, der dog oplyser, at politiet anser skudepisoden for at have en forbindelse til den verserende bandekonflikt, ligesom han pointerer, at politikredsen anvender omfattende ressourcer i efterforskningen.   

”Hele forløbet skal grundigt afdækkes, så vi har et klart billede af, hvad der er sket før, under og efter episoden.” 

Søger stadig vidner

Nordjyllands Politi opfordrer stadig vidner til episoden om at rette henvendelse til politiet på telefon 114 – selv mindre oplysninger kan nemlig være relevant for et komplekst og omfattende efterforskningsarbejde. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.