22-årig stadig savnet: Politiet deler nye spor i sagen

Den 22-årige mand fra Aalborg er forsat savnet, og nu beder Nordjyllands Politi igen offentligheden om hjælp.
Nye oplysninger og billeder er blevet delt i håbet om, at nogen har set ham eller ved, hvor han befinder sig.
Manden blev sidst set søndag morgen den 3. maj ved J.F. Kennedys Plads i Aalborg Midtby.
Her steg han på en bus klokken 06.31 med kurs mod sin bopæl i Aalborg Øst.
Ifølge politiet forlod han senere sin adresse omkring klokken 12.00 samme dag.
Han kørte på en ældre sort herrecykel med bagagebærer, men det er fortsat uklart, hvilken retning han cyklede i.
Mandag den 4. maj oplyser politiet, at der er grund till at tro, at han kan have taget et tog i retning mod enten Randers eller Aarhus.
Det er dog uvist, om han efterfølgende er vendt tilbage til Aalborg.
Nordjyllands politi understreger, at man er bekymret for den 22-årige mand og opfordrer alle, der kan have set ham eller har oplysninger i sagen til at kontakte politiet på 114.
Har du set manden, eller ligger du inde med oplysninger, der kan være relevante for efterforskningen, så kontakt politiet med det samme.