Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Arbejder på højtryk: Politiet melder nyt ud efter skyderi i midtbyen

Af Michael Qureshi
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk

Fredag aften blev det centrale Aalborg forvandlet fra en fest til et blinkende blåt hav af politibiler.

Klokken 19.18 løb de første meldinger om skud affyret nemlig ind, og det fik politiet til at sætte alt ind.

Politiets taktiske aktionsstyrke ankom derfor hurtigt til stedet samtidig med alle ledige patruljevogne i området.

Afspærrede hurtigt området

Det var omkring Nyhavnsgade ved Friis Shoppingcenter og Hovedbiblioteket at skudepisoden fandt sted, og politiet afspærrede lynhurtigt området.

Fredag aften melder politiet så en foreløbig status ud på det sociale medie X.

“Nordjyllands Politi modtog kl. 19.18 en anmeldelse om skyderi i Aalborg midtby. Ingen er umiddelbart ramt. Politiet har siden været massivt tilstede i området omkring Friis og Hovedbiblioteket.

Vi arbejder fortsat på stedet.

Det har været nødvendigt at oprette afspærringer omkring Friis/biblioteket. Vi håber på forståelse hos de bilister og borgere, som ikke kan komme fra området. Vi er fortsat nødt til at opretholde afspærringerne. P.t. kan vi ikke give nogen tidshorisont.”

Det betyder, at rigtig mange stadig har deres biler parkeret i den store parkeringskælder i Friis.

Masser af mennesker i midtbyen

Fredag aften er der nemlig fuld af liv og tusinder af mennesker i midtbyen. Der er både koncert ved Havnefronten og Regatta samt store Kesi-koncert til Fredagskoncert i Karolinelund.

Politiet siger til Nordjyske, at man søger efter vidner til skudepisoden, og man har udkig efter en sort bil.

Til TV 2 Nord fortæller øjenvidner, at en mand iført elefanthue affyrede skud mod en bil.

Del artikel

Andre læser også