En kort tur fra Aalborg: Føltved inviterer til pluk-selv-jordbær
Hvad er smagen af dansk sommer egentlig? Et godt bud er jordbær. Søde, røde jordbær med masser af smag.
I den kommende weekend har du en unik mulighed for at toppe sommerstemningen, for du kan tage på selvpluk i jordbærmarkerne – og endda kun 20 minutters kørsel fra Aalborg.
Føltved er kendt for at levere jordbær, ærter og kartofler fuldt med saft, smag og velbehag til nordjyderne, men i denne weekend er markerne for selvpluk åbne i Gandrup.
Her kan du plukke dem
Hvis du skal have den perfekte rød/hvide snack til weekenden i form af jordbær og fløde, eller hvis fryseren skal fyldes op med de søde bær, så er det på Houvej 330, 9362 Gandrup, at du skal møde op.
I morgen, søndag, er der åbent fra 10-16, og der er fri entré.
Prisen for selvpluk er 35 kr. for et kilo, og du kan både betale med kort, MobilePay og kontanter.
Man er velkommen til at plukke i egen emballage, ellers kan man også købe kasser/bakker i marken af os.
En kasse som kan indeholde 5-6 kg koster 10 kroner.
Bakkker, som kan indeholde 500 gram koster 50 øre per bakke.
God jordbærjagt!
Hvad: Pluk selv jordbær hos Føltved
Hvor: Houvej 330, 9362 Gandrup
Hvornår: Søndag d. 25. juni kl. 10-16
Mere info her