Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Platform 4 spares væk: Nu vil de slutte det af med et brag i Karolinelund

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: peterdrastrup.com
Foto: peterdrastrup.com

“Her kommer en bombe. To faktisk.”

Sådan starter en både lang og udtryksfuld statusopdatering på Facebook fra kulturhuset Platform 4, der siden 2008 har været et populært sted for især unge mennesker.

Men nu er det snart slut.

Aalborg Kommune har nemlig taget Platform 4 af kulturbudgettet fra næste år.

Derudover har Studenterhuset, der har drevet Platform 4 de sidste år, opsagt lejemålet i Karolinelund.

“Det betyder, at foreningen Platform 4 rykker ud af Karolinelund og overgår til en virtuel eksistens uden fysisk ramme eller økonomi.

Det er vel overflødigt at sige, at vi er brandærgerlige over den udvikling.

Både for vores ret unikke community af unge kulturaktører, for alle vores gæster ‒ og i al beskedenhed for Aalborgs kulturliv,” skriver Platform 4 videre på Facebook.

Et fattigere kulturliv i Aalborg

Platform 4 er naturligvis meget kede af lukningen, for de mener, at en by som Aalborg skal have plads til et sted, hvor kulturen få lov til at eksperimentere.

“Og i en by som Aalborg, der nu har fået en hel strategi for udklækningen af unge musikere, virker det mildest talt mærkværdigt samtidig at frarøve dem deres eneste reelle scene og udviklingsplatform for elektronisk og urban musik – med afstand de to største musikgenrer blandt unge

Vi er med på, at Platform 4 måske ikke har samme kommunale PowerPoint-potentiale og dragende mystik over sig som i velmagtsdagene, hvor der var kunstfondsmillioner og fede tider.

Men i mellemtiden har stedet helt organisk udviklet sig til en bastion inden for produktion og præsentation af elektronisk musik og visuel iscenesættelse i Danmark – parallelt med konsekvent faldende offentlig støtte.”

Ikke helt færdige – det slutter med et brag

Men selvom vi i Aalborg nu må vinke farvel til en kulturinstitution i Aalborg, slutter de af med et brag – i vaskeægte Platform 4 stil.

“Når det er sagt, er der stadig lidt tilbage i kalenderen at glæde sig til. Så kig forbi og sig hej til os og farvel til bygningen inden for den næste måneds tid, hvis du har mulighed for det.

Det ville være hyggeligt, Ses, venner.” slutter Platform 4 i deres opslag på Facebook.

I morgen, d. 26. oktober er de klar med SUBHIVE Halloween Edition, mens Tonstung 011: Deadbone / Bo V / Torsten W fyrer op for festen den 2. november.

Den 9. november er det så tid til den ultimative party compilation af 90’er hip hop, når Menace løber at stablen med navne som DJ Frenchee, DJ Devious og Tazer.

17. november kan aalborgenserne se frem til vaskeægte underground soul, disco og R&B, når Ghetto Soul er klar til at skabe en ordentlig fest på Platform 4.

24. november kulminerer det hele, når Platform 4 holder FINAL PARTY. Her vil fire artister, som har stor tilknytning til stedet, blandt andet komme og fyre den af en sidste gang i de rå rammer.

Det drejer sig om NERI J (TRTLNCK), YNGVESIN (UHRLAUT), SIMON HARTMANN (BAIT) og TOBY DETERMINED (PLATFORM 4)

Det er gratis entré.

Del artikel

Andre læser også