Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter flere måneders hårdt arbejde: Nu åbner Plantorama “Magisk jul”

Af Stine Kjølby Christensen
Indsamling af æg fra stor vandsalamander ved Plantorama Kolding.
Indsamling af æg fra stor vandsalamander ved Plantorama Kolding.

Det er efterhånden måneder siden, at BilligBlomst åbnede dette års juleudstilling – til både glæde, skræk og rædsel for aalborgenserne.

Hos naboerne i Plantorama er man ikke helt lige så hurtigt ude af starthullerne, når det kommer til julen – til gengæld får den altså fuld smadder, når først startskuddet er lydt.

I efterårsferien åbner Plantorama Aalborg nemlig dørene til årets helt store højtid: Julen.

Flere måneders arbejde ligger bag den magiske juleverden, hvor Plantoramas medarbejdere skaber en helt særlig oplevelse med traditionelle og nye måder at pynte op til julen på.

Som altid vil der være hygge og julestemning for alle aldre.

Efter flere måneders hårdt arbejde: Nu åbner Plantorama "Magisk jul"
Indsamling af æg fra stor vandsalamander ved Plantorama Kolding.

Næsten som et julemarked

Julen er den absolut største højtid i Plantorama, og for mange af oplevelsescenterets gæster er det en tradition på linje med at tage til julemarkeder at opleve, hvad medarbejderne har fundet på i år af smukke, skøre og hyggelige juleindslag:

“Vi ved, at der er høje forventninger at leve op til hos både små og store, når vi slår dørene op til jul i Plantorama.

I år er inspirationen hentet i både Holland, England og Sydeuropa, og vi kan afsløre, at farven lilla er en ny, gennemgående tendens, sammen med organiske materialer som f.eks. træ,” siger indkøbschef i Plantorama, Anders Midtiby.

Efter flere måneders hårdt arbejde: Nu åbner Plantorama "Magisk jul"
Indsamling af æg fra stor vandsalamander ved Plantorama Kolding.

En eventyrtunnel

Magisk jul i Plantorama Aalborg byder i år på et stort juleudstillingsområde, der indbyder til fordybelse, hvor der vil være masser af inspiration at hente til gæsternes egen jul.

Plantorama medarbejderne har blandt andet bygget en eventyrtunnel med et gammelt skab, hvor alle besøgende børn kan gå igennem og få en oplevelse i bedste Narnia-stil.

Skabet fører børnene ind i eventyrtunnelen, hvor fabeldyr og eventyrerfigurer kigger frem.

Plantorama Aalborg har i år også en udstilling med kunstige juletræer, hvor et kæmpe juletræ med 3000 individuelle pærer, vil trone frem og pryde med et magisk lysshow – det eneste af sin slags i Danmark.

Efter flere måneders hårdt arbejde: Nu åbner Plantorama "Magisk jul"
Indsamling af æg fra stor vandsalamander ved Plantorama Kolding.

Centerchef i Plantorama Aalborg Henrik Christiansen uddyber:

“Vi håber, vores kunder kommer og får en enorm spændende juleoplevelse her hos os, når vi åbner op for vores magiske jul.

Det er et stort projekt, som vi har brugt måneder på at udtænke og skabe.

Vi lægger os virkelig i selen for at gøre noget ekstra særligt og spændende ud af det for alle gæsterne – både de store og små.

Vi har bygget stort, flot og prangende, og det er den juleoplevelse, vi ønsker at give gæsterne.”

Del artikel