Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aftalen er på plads: Vild gourmetrestaurant i Aalborg bliver som at være i en katedral

Af Michael Qureshi
Visualisering: Elgaard Architects
Visualisering: Elgaard Architects

Forestil dig at sidde i en af de vildeste restauranter set i Europa, siden Alchemist åbnede i København.

Du sidder i et kæmpe lokale nærmest formet som en katedral, og du får serveret udsøgt gourmetmad.

Det lyder som noget, der åbner i en europæisk storby eller i København. Men planen er, at det bliver lige her i Aalborg.

Det er ikke noget nyt, at den innovative idémand Martin Nielsen vil skabe et internationalt trækplaster med Spritten.

Noget som både kinesiske og amerikanske turister vil være villige til at flyve efter.

Aftalen er på plads: Vild gourmetrestaurant i Aalborg bliver som at være i en katedral
Visualisering

Er nu meget konkret med lokal partner

Der er iværksat mange planer, men det er nu blevet meget konkret med drømmen om at skabe en gourmetrestaurant, som Michelin-guiden vil have meget svært ved at overse.

Aalborg eller Nordjylland for den sags skyld har aldrig fået en Michelin-stjerne, men den her restaurant kommer til at være bedste bud på den vigtige stjerne, der vil løfte Aalborg op i gastronomisk Champions League.

“Vi har hele tiden haft den ønsketænkning at skabe den ultimative gourmetrestaurant.

Vi synes, at Aalborg snart fortjener den Michelin-stjerne, og vi ønsker at skabe rammerne til den,” fortæller Martin Nielsen til MigogAalborg.

Der er nemlig en meget spændende aftale på plads, afslører den kreative forretningsmand.

“Vi har fundet en lokal partner, som vi mener kan løfte det til højeste niveau.

Vi synes allerede nu, at de på alle andre fronter har det der skal til for at få en Michelin-stjerne, men de mangler måske den perfekte lokation.

Vi kan skabe rammer på internationalt niveau, og med de ting tilsammen kan vi lave et gourmet-tempel, som folk er villige til at rejse langvejs fra for at prøve,” lyder det.

Læs også: Få lækre pizzaer fra Pizzahytten med MigogAalborg til kun 55 kr. i denne uge

Følelsen af at sidde i en katedral

Han kan grundet forskellige kontrakter endnu ikke løfte sløret for, hvem denne lokale partner er.

Et par realistiske bud set med MigogAalborgs øjne kunne være Michael Miv Pedersen der har Tabu, Dennis Juhl med Struktur og Textur i Aalborg eller Bühlmann-familien der har toprestaurant på Scheelsminde.

Et frækt bud kunne også være duoen fra Alimentum, der er ved at vokse ud af de nuværende lokaler og bakkes op af tunge investorer.

I silobygningen på 2. sal bliver de gamle siloer skåret ud.

Når man sidder i restauranten, vil det give en følelse af, at sidde i en katedral.

Ideen kommer fra the Zeitz Museum of Contemporary Art Africa i Sydafrika.

Her var det Thomas Heatherwick, som stod for projektet. i Aalborg arbejder Martin Nielsen sammen med Bjarke Ingels BIG og Elgaard Architecture.

“Grundideen til denne restaurant fik jeg for nogle år siden i Cape Town. Vi er meget inspireret af Thomas Heatherwick og hans værker, og vi står ligesom på skuldrene af ham i det her projekt,” siger Martin Nielsen.

Aftalen er på plads: Vild gourmetrestaurant i Aalborg bliver som at være i en katedral
Visualisering

Verdens fedeste brewpub

Der er mere endnu.

I stueplanen af siloen på Spritten kommer et gigantisk center for øl med et nanobryggeri, som laves i partnerskab med Carlsberg.

Der kommer blandt andet en brewpub, som man vil lave til verdens fedeste brewpub, fordi produktionen foregår midt i den.

På 2. salen er det tanken, at der skal laves et Food & Beer Lab med topforskere, og som Carlsberg også vil være dybt involveret i.

Aftalen er på plads: Vild gourmetrestaurant i Aalborg bliver som at være i en katedral
Martin Nielsen stiller gerne op og fortæller om det vilde projekt på Spritten

Håber på juli 2024

Det er dog knap så let at planlægge og holde tidsplaner, når Corona-epidemien hærger i hele verden.

“Det er klart, at Corona driller helt vildt. Der er mange mennesker involveret i at indrette og skabe rummene i siloen, og vores workshops bliver hele tiden rykket, fordi vi ikke kan sidde så mange samlet på nuværende tidspunkt.

Men jeg har det også sådan, at nu har jeg brugt seks år af mit liv på det her projekt. Så har jeg ikke tænkt mig at skynde mig med at få det færdigt. Det skal gøres ordentligt ned til mindste detalje. Det fortjener projektet, og det fortjener Aalborg,” lyder det fra Martin Nielsen.

Han har dog selv sat en deadline af det vilde gourmet- og ølprojekt i hovedet. Men det er kun et drømmescenarie.

“Jeg drømmer om, at vi kan åbne i juli 2024, men så skal alt også falde i hak herfra. Nu må vi se. Vi åbner først, når timingen er helt rigtigt,” slutter Martin Nielsen.

Fakta om Spritten projektet

Kilde: Politikens Byrum

  • Produktionen af snaps i De Forenede Spritfabrikker i Aalborg lukkede i 2015.
  • Området, som nu bare hedder Cloud City Spritten og er ved at blive omdannet til en ny bydel, er danmarkshistoriens største industrifredning.
  • Elgaard Architecture har for bygherren Cloud City Aalborg, som Martin Nielsen står bag sammen med Rikke og Jan Gaardboe, gennemført forundersøgelser og programmering af området med henblik på at vække det til live igen som et fremtidigt vækststed for international kunst og kultur, håndværk- og produktion i kombination med boliger og hverdagsliv.
  • Martin Nielsen har også rejst 210 millioner til finansiering til et stort kunstværk af Tomas Saraceno samt et 3.500 kvadratmeter nyt artcenter, som begge er under opførelse.
  • Silobygningen udvikles sammen med Carlsberg Danmark og tegnestuen Briq.
  • De øvrige samarbejdspartnere er Realdania, BIG og EKJ Lindgaard

Del artikel

Andre læser også