Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Pink sommerdråber: Bryghus præsenterer BubbleGum-drink

Af Stine Kjølby Christensen

Uden at lyde diskriminerende, så er et “bryghus” nok for mange et sted, som primært henvender sig til det mandlige publikum.

Der er noget maskulint forbundet med interessen for øl og hele fremgangsmåden i, hvordan den bliver brygget.

Dette har også netop været dagsordenen for Søgaards Bryghus, der siden 2004 har været Aalborgs eneste mikrobryggeri. Sidste år satte Claus Søgaard dog bryggeriet til salg – men blev senere trukket af markedet.

Fremadrettet skulle det nemlig være Lisa Søgaard og Ole Christiansen, der skulle drive Søgaards Bryghus.

Pink sommerdråber: Bryghus præsenterer BubbleGum-drinkPink sommerdråber: Bryghus præsenterer BubbleGum-drink

Lisa Søgaard er gift med Claus Søgaard, og driver i forvejen de tre steder Penny Lane, Maggie Mae og Abbey Road Café. Pr. 1. juli fik Penny Lane dog også en ny kaptajn bag roret. 

Lisa Søgaard fortalte om salget:

“Jeg vil gerne være en større del af Bryghuset, og det kan jeg ikke, hvis jeg skal være alle mulige andre steder. Vi har gang i en masse spændende tiltag med Søgaards Bryghus, som har eksisteret i 14 år.

Der kommer en del ændringer så snart de sidste tilladelser er på plads, og det er noget, jeg glæder mig til at føre ud i livet. Derfor kræver det også, at jeg prioriterer mit fokus.”

Pink sommerdråber: Bryghus præsenterer BubbleGum-drink

Mere end bare øl

Men det nye kvindelige fokus har øjensynligt allerede båret frugt.

Bryghuset har nemlig præsenteret den lækreste drink, der med sin søde smag af BubbleGum i den grad bringer barndomsminderne frem. Og igen uden at lyde kønsdiskrimerende: Den pink farve kan nok også bringe smilet frem hos de fleste ladies.

“Vores nye BubbleGum drink består faktisk “kun” af 4 cl. vodka, 7/UP og bubbelgum sirup. Inden da pyntes glasset af med tivolikrymmel og toppes med mini marshmallows.

Det er vores bud på en anderledes, sjov og sommerlig drink til de varme sommerdage og samtidig for at vise, at vi også har andet at byde på end blot øl – særligt til kvinderne.” fortæller Caroline Søgaard om det nyeste familiemedlem.

Vi har selvfølgelig allerede stukket snablen i det spektakulære sukkervand – og selvom vi er vant til at indtage tivolikrymmel på anderledes vis, så må vi sige, at vi alligevel hurtigt var solgt til stanglakrids.

Vi frygtede en eksplosion af klistret sukkermasse, men fik i stedet en sød og læskende drink, der gled lige ned i vores sødeste barndomsminder langs Memory Lane.

Og i den bagende sommerhede opnåede vi da også hurtigt en boblende fornemmelse i hele kroppen.

Vi spår en stor fremtid for BubbleGum Vodka – og hvis du også vil stifte bekendtskab med den, så kan du jo passende tage din bedste girlfriend under armen og kigge forbi Bryghuset torsdag mellem 20 og 22 – her er der nemlig dobbelt op! Skål!

Del artikel