Chok i Aalborg Zoo: Pingvin-unge snød alle
I Aalborg Zoo er man vilde med foråret.
Foråret er nemlig tiden for en masse nye dyreunger, der hver især tiltrækker aalborgenserne med deres nuttede ydre og søde lyde.
Også hos pingvinerne er foråret den årstid, hvor ungerne bliver klækket af æggene, og kigger ud på den store verden. Men allerede kort før nytår, den 29. december kom sæsonens første pingvin-unge til verden … usædvanligt tidligt på den.
“Humboldtpingvinerne følger normalt årstiderne og lægger deres æg i slutningen af februar, og efter cirka fyrre dage klækker æggene,” skriver de på deres Facebook.
Dette blev dog ikke tilfældet for den lille gut, der altså kom som noget af en nytårs-overraskelse:
“Men denne gang fandt dyrepasserne ægget i reden allerede 18. november og 41 dage senere kom ungen ud.
Hvad der har forstyrret pingvinernes cyklus, ved vi ikke, men hvis de øvrige pingvinger gør, som de plejer, kommer der forhåbentlig flere pingvinunger til påske.”
Aalborg Zoo er netop genåbnet efter decembers nedlukning