Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En oplevelse for livet: Pigekor fra Aalborg optrådte live med Ankerstjerne

Foto: HighNotes – Aalborg Kulturskole
Foto: HighNotes – Aalborg Kulturskole

Det rytmiske pigekor HighNotes fra Aalborg Kulturskole har haft en stor oplevelse i weekenden, hvor de medvirkede ved to udsolgte koncerter i København med den danske sanger og sangskriver Ankerstjerne.

I november sidste år kontaktede Ankerstjerne pigekoret med et ønske om et samarbejde til en ny version af hans sang “1000 år”

Og nu er det hele kulmineret i en vild koncertoplevelse for Aalborg-koret.

Fra musikvideo til livekoncert

Ifølge stjernen selv opstod idéen ret spontant.

“Vi skulle optage TV2’s juleshow i Aalborg og fik den idé, at vi ville lave en særlig juleversion af “1000 År” – vi manglede bare det perfekte pigekor. Vi begyndte at lede online, og så dukkede HighNotes fra Aalborg op.

Det var et lykketræf. Et super tjekket kor og en dygtig korleder. Samarbejdet fungerede bare fra det første sekund,” fortæller Ankerstjerne i en pressemeddelelse.

HighNotes, der er Aalborg Kulturskoles rytmiske pigekor, består af ambitiøse og seriøse unge sangere, der brænder for musikken. Koret er kendt for sin høje vokale kvalitet og sit professionelle udtryk og har nu opnået stor opmærksomhed også uden for Nordjylland.

Videoen med HighNotes’ medvirken blev Ankerstjernes mest sete indhold på tværs af alle sociale medieplatforme i hele 2024 – med over 1,5 millioner visninger.

Det vellykkede samarbejde førte nu til, at koret blev inviteret til at optræde live med ham til to koncerter i weekenden.

“Det var en helt utrolig oplevelse. At blive inviteret ind i et professionelt musikalsk samarbejde på den måde er noget, som giver pigerne en enorm motivation – og en oplevelse de vil huske hele livet,” siger korleder og underviser ved Aalborg Kulturskole, Tanya Hestbech.

Ankerstjernes valg af HighNotes vidner ifølge korlederen om det høje niveau og den særlige lyd, koret repræsenterer.

Sammen leverede de en stemningsfuld og bevægende version af “1000 år” på scenen i “Poolen” i København – til stor begejstring for publikum.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.