Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen

Af Emil Kjær Jørgensen

Er der intet, der kan få dit hjerte til at slå, som en friskbagt pizza? Og gerne i perverse mængder?

Så skal du kigge forbi hotellet Pier 5, der lokker med pizzabuffet hver tirsdag, onsdag og torsdag.

Så kan du helt selv bestemme, hvilken dag du vil slippe for at stå og svede over kødgryderne – hvis ikke bare du går all in og besøger buffeten alle tre dage.

Pier5’s cocktailbar VAERFT har siden åbningen fået en flyvende start, og i slutningen af 2022 udvidede man så konceptet med … Pizza!

Det er fra kl. 18.30-20, at du kan spise dig mæt (… og mere til) i den såkaldte pizzabar, der fremtrylles af Pier5’s dygtige kokke. I skrivende stund, er der tre forskellige varianter at vælge i mellem.

Prisen er 179 kr. for voksne, mens børn i alderen 3-11 år spiser til 129 kr. Så kan du til gengæld også spise ALT det, du overhovedet orker – og det har vi naturligvis testet …

Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen
Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen

Det minder lidt om … pizzahut!

Vi var forbi pizzabaren en helt almindelig tirsdag i april for at teste det fristende koncept.

Har du endnu ikke besøgt den stemningsfulde lounge og bar på Pier 5, har du en hyggelig oplevelse til gode.

Med udsigt over den smukke fjord, finder du masser af kroge og siddepladser – og når der er pizzabar, kan du slå dig ned, lige hvor du har lyst. Du henvender dig blot i baren, og så er der ellers pizza ad libitum i 1,5 time.

Ikke den værste tirsdag aften.

Vi valgte at placere os strategisk (det vil sige tæt på buffeten), så et nyt slice kun var få meter væk.

Udover tre forskellige slags pizza byder buffeten også på et lille udvalg af hjemmelavede salater og masser af tilbehør, som du kan nyde on the side – eller evt. proppe oven på pizzaen, for at skabe din helt egen pizza.

Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen

Og hvordan smager herlighederne så?

Du skal ikke forvente en napolitansk pizza med en sprød skorpe og en papirstynd bund.

Pizzaerne på Pier 5 kan bedst beskrives som en hybrid mellem en god, hjemmelavet pizza og så de legendariske deep pan-pizzaer fra Pizza Hut!

Her er der ikke sparet på dejen, og for et par seriøse Brødzillas som os, er der absolut ingen klager over netop dette.

Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen

Pizza ad libitum på Pier 5 er comfort food, lige som det skal være. Perfekt til en hverdagsaften, hvor du hverken orker at handle ind eller svede i et køkken.

Pssst … Når du alligevel er på en af byens bedste cocktailbarer, så bestiller du naturligvis lige en cocktail (eller to) fra baren.

Stor succes: Her kan du få pizzabuffet flere gange om ugen

Pier 5 anbefaler altid, at man bestiller bord på 98101400, da der kan være arrangementer eller mange gæster.

Udvalg til Vaerft Pizzabar:

Pizzaer:

Primo Amore: Scocchiarella, tomatsauce, mozzarella, parmaskinke, rucola & blåskimmelost (måneskær)

Calabrese: Scocchiarella, tomatsauce, mozzarella, gule -og røde semi-dried tomater, frisk basilikum & frisk mozzarella

Diabolica: Scocchiarella, tomatsauce, mozzarella, spicy salami, peberfrugt & grillede auberginer

Tilbehør

Tomatsalat: Mixede små tomater, rødløg, pesto & frisk basilikum

Couscous salat: Couscous, peberfrugt, edamamebønner & feta

Tilbehør: Brød, udvalgte olier, dressinger, hot chili, chiliflager, oliven, saltristede mandler & rucola

Læs mere om konceptet her.

Hvis du ikke kan få nok buffet, så kan du finde vores komplette guide til buffet i Aalborg.

Del artikel