Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overdådig buffet: Aalborg-hotel inviterer til vildt kagebord

Af Stine Kjølby Christensen

Pier5-hotellet har etableret sig som en af Aalborgs mest anerkendte og populære hoteller.

Journalister fra førende internationale medier har gentagne gange besøgt netop dette hotel ved Havnefronten, og prominente kunstnere benytter det også ofte som deres indkvartering, når de optræder i Aalborg.

Selvom Pier5 allerede tiltrækker opmærksomhed udefra, stræber de også efter at tiltrække endnu flere lokale gæster til det imponerende hotel, der er åbent for offentligheden hver dag.

All-you-can-eat-kage

I denne ånd har Pier5 nu lanceret et arrangement, der i hvert fald kan lokke MigogAalborgs redaktion forbi.

Hotellet har indgået et samarbejde med Penny Lane med den ambition at skabe det ultimative kagebord i hotellets flotte lounge.

“Vi ønsker at styrke vores samarbejde med andre lokale aktører, og Penny Lane er et oplagt valg inden for konditorbranchen,” udtaler Mike Sthyr, hotelchef ved Pier5.

Kagebordet vil blive afholdt i to omgange: Den 19. maj og 6. oktober.

Penny Lane vil bidrage med hele 20 lækre kager, der spænder fra klassiske favoritter til mere eksperimenterende varianter.

Overdådig buffet: Aalborg-hotel inviterer til vildt kagebord

Under arrangementet, som strækker sig over to timer, vil gæsterne kunne nyde ubegrænset kaffe og te samt opleve de smukke omgivelser, som Pier5 har at byde på.

Prisen er 225 kr. og der skal reserveres bord, hvis du skal med.

Book bord til 19. maj lige her.

Book bord til 6. oktober lige her.

Cocktails og kager

Kagebordet bliver ikke det eneste arrangement, som Pier5 og Penny Lane har i kalenderen sammen i år.

Allerede søndag 12. maj skyder de samarbejdet i gang med en helt klassisk Afternoon Tea med både kager, sandwich og cocktails – og kaffe og the.

Dette arrangement koster 325 kr. og kan nydes fra 13-16.

Også her er der flere datoer i spil. Læs mere her.

Del artikel

Andre læser også