Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt underholdning for hele familien: Emil fra Lønneberg spiller i efterårsferien

Af Emil Kjær Jørgensen
Stillfoto fra TV-serien
Stillfoto fra TV-serien

EEEEEEEEMIL!

Astrid Lindgrens klassiker, Emil fra Lønneberg, er elsket af flere generationer, og når efteråret står for døren, kan vi se frem til at få besøg af den svenske gavtyv – i selskab med alle de andre elskelige figurer fra universet.

Emil fra Lønneberg indtager nemlig scenen i Europahallen hele fire gange i børnenes efterårsferie i uge 42 – lørdag d. 18 og søndag 18. oktober (kl 10 og kl. 15 hver dag).

Musicalen er en del af samarbejdet mellem MCH Herning Kongrescenter og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), som flere gange har fyldt salene til musical i det nordjyske.

I over 50 år har børn og barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker for eksempel ikke far Antons “Eeeeeeeemil!”, når den godmodige dreng endnu en gang har lavet en skarnsstreg og må flygte ud til træfigurerne i skuret.

Der er altså lagt op til vaskeægte familiehygge i efterårsferien, når Emil fra Lønneberg gæster Aalborg.

Her ledsages musicalen af den originale musik af Georg Riedel, kendt fra både film og serie.

Udsolgte børneforestillinger

MCH Herning Kongrescenter har tidligere gæstet Aalborg med børneforestillingerne Pippi Langstrømpe og Folk og Røvere i Kardemommeby, der begge har været så populære, at der har været totalt udsolgt.

Samarbejdet mellem MCH Herning Kongrescenter og AKKC har også ført til, at de to musicals Les Misérables og Evita tidligere har spillet i Aalborghallen.

Du finder billetinfo lige her.

AALBORG SUSHI FESTIVAL – FÅ LÆKRE MENUER TIL 99 KR.

MigogAalborg har lavet en Sushi Festival som kører i denne og næste uge. Få bl.a. 24 stykker sushi fra nyåbnede Yummi eller 18 stk. sushi fra populære Suzumi. Læs mere her

Perfekt underholdning for hele familien: Emil fra Lønneberg spiller i efterårsferien

 

Del artikel

Andre læser også