Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt til sommerferien: Utzon lancerer årskort til børn

Af Stine Kjølby Christensen

Hvorfor skal det altid være de voksne, der får årskort til oplevelser, der faktisk er lavet til børn?

Det spørgsmål stillede medarbejderne på Utzon Center sig selv – og nu har de gjort noget ved det.

Utzon Center, som er kendt for at kombinere leg og læring i introduktionen af arkitektur til både børn og voksne, har nu lanceret et nyt årskort specielt til børn.

Ny legevoksen med – hver gang

Med det nye børneårskort får børnene fri adgang til at udforske og lege med LEGO, Minecraft og Virtual Reality i et helt år.

Og det bedste af det hele? Hver gang kan barnet tage en ny voksen med.

“Rigtig mange børn har mere end én tæt voksenrelation i deres liv – fx bonusforældre og bedsteforældre.

Med Utzon Junior følger årskortet barnet; så denne kan have en forskellig ledsager med hver gang,” siger Malene Abildgaard, udviklings- og formidlingsdirektør hos Utzon Center.

Perfekt til sommerferien: Utzon lancerer årskort til børn

“Vi håber, at børnene på den måde kan smitte flere forskellige voksne i deres liv med begejstringen for leg og arkitektur gennem de mange aktiviteter og oplevelser på Utzon Center.”

Ubegrænset leg i et år

Medlemskabet af Utzon Junior giver børn i alderen 4-17 år ubegrænset leg i et år for ét barn samt gratis entre for en valgfri voksen ledsager.

Derudover får man rabat eller gratis adgang til workshops og rabat i restaurant JØRN.

Årskortet koster 295 kr. og giver adgang til et år fyldt med kreativ leg og læring, hvor både børn og deres voksne kan dykke ned i arkitekturens verden sammen.

Så hvis du vil give dit barn 365 muligheder for leg og læring, og samtidig involvere forskellige voksne i deres liv, er Utzon Juniors nye årskort lige sagen.

Del artikel

Andre læser også