Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Perfekt til en udflugt: Få rabat når du booker en GoBoat-tur i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Her i Aalborg er vi utrolig heldige med at være omgivet af så blå omgivelser.

Dette var også grunden til, at GoBoat i sæsonen 2017 lagde til kaj i byen, og siden har der været masser af vind i sejlene – både for GoBoat og aalborgenserne.

For nogle uger siden åbnede man op for en ny sæson i Limfjorden, men denne gang er tingene ikke helt, som de plejer at være.

For ligesom Corona-krisen og Sundhedsmyndighedernes retningslinjer rammer stort set alle brancher, så har GoBoat også ændret på en række procedurer for at sikre imod smittefare.

Kun med personer du ses med

Det fortæller Lars Bo Willumsen, indehaver af GoBoat Aalborg samt Rib-It.

“Vi åbnede op som vi plejer efter påske, dog under nogle helt nye retningslinjer, som vi naturligvis følger til punkt og prikke.

For at kunne booke en båd er det en forudsætning, at dem du skal afsted med, er personer, som du også har set i løbet af perioden, hvor Danmark har været lukket ned.

Det vil sige, at vi primært henvender os til familien, der er ved at gå op i limningen eller kæresteparret, der er ved at blive sindssyge af hjemmets fire vægge.

Det er for eksempel ikke muligt at booke båd til firmaarrangementer eller polterabend, der normalt også er populært hos os,” forklarer Lars Bo til MigogAalborg.

Perfekt til en udflugt: Få rabat når du booker en GoBoat-tur i Aalborg

Grundige med at spritte af

Han forklarer desuden, at de er utrolig grundige med rengøring og afspritning, hver gang en båd returneres.

“Vi har indrettet basen efter alle kunstens regler. Vi afstandsmarkerer og spritter alle bådene af efter hver tur. Bådene er simpelthen så rene, at det næsten ser helt skrækkeligt ud.

Åbningstiderne er ligeledes reduceret, men det er muligt at booke i 5-6 timer om dagen i både hverdag og weekend.

Vi holder selvfølgelig også øje med vejret, der jo lige nu er rigtig godt – men det ved vi også kan vende hvert øjeblik,” forklarer Lars Bo.

Du er selv kaptajnen

Hvis du vil booke en tur i den nærmeste fremtid. Det kunne være her i Bededagsferien, hvor vejret fortsætter med at være flot, så kan MigogAalborg i samarbejde med GoBoat lige nu tilbyde en særlig rabatkode, hvor du får 10%, når du booker.

Noget af det unikke ved GoBoat er nemlig, at du som passager også selv er kaptajnen. Du bestemmer farten, du bestemmer ruten, og du bestemmer, hvem du vil have med om bord.

Derudover er GoBoat anerkendte for deres miljøbevidste tankegang, hvilket blandt andet betyder, at bådene er lavet af genbrugsmaterialer og drevet af high tech elmotorer med genanvendelige batterier, der oplades af solenergi.

Det betyder også, at bådene er helt lydløse, og du kan derfor koncentrere dig 100 % om at nyde lyden af bølgebrus eller måske en champagne, der velfortjent bliver poppet.

Sådan foregår det;

  • Kræver ingen kørekort eller sejlerbevis
  • Du får instruktioner af crew før afgang
  • Mød op 15 minutter før afgang
  • Drej håndtaget for at sejle frem eller tilbage
  • Styr båden og nyd turen

Du skal bruge koden GoBoat9000du kan bestille igennem dette link for at opnå rabatten

Når du har booket en tid, møder du op lige ved Prinsess Juliana lige ved Limfjordsbroen på Aalborgs Havnefront 15 minutter før afgang.

Del artikel

Andre læser også