Bliver revet væk i Aalborg: Går helt amok over Pepsi Max julekalender
Der er dømt ren julefeber blandt Pepsi Max-fans i Aalborg.
Den populære Pepsi Max-julekalender, der netop er landet på hylderne i byens supermarkeder, bliver nemlig revet væk nærmest lige så hurtigt, som den bliver sat frem.
Her på MigogAalborg-redaktionen er vi flere Pepsi Max-elskere, og vi har også ved selvsyn konstateret, at der lynhurtigt bliver udsolgt på dem.
Hos Kvickly i Vestbyen er der i hvert fald rift om de nye julekalendere.
Det gælder også i Bilka og hos udvalgte Føtex og Super Brugsen butikker.
Også på Facebook vælter det ind med “Ja tak”-opslag fra dagligvarebutikker i Aalborg og omegn, hvor kalenderen sælges, men ofte må butikkerne melde “udsolgt på rekordtid”.
Hos Royal Unibrew der står for salg af Pepsi Max i Danmark melder de også om gigantisk interesse i hele landet for det her jule-tiltag.
De kan ikke følge med efterspørgslen og har ikke produktet tilgængeligt på deres hjemmeside.

En kalender for de ægte Pepsi-fans
Pepsi Max-julekalenderen er blevet et vaskeægte samlerhit blandt de trofaste fans.
Den indeholder 20 dåser à 0,5 liter med klassikerne Pepsi Max, Lime og Lemon, samt fire stykker Pepsi-merchandise til advent og juleaften.
Som ekstra krymmel på toppen kan man via en QR-kode på kalenderen deltage i konkurrencen om en Pepsi-festivalhøjtaler hver dag fra 1. til 24. december.
“Det er lidt som at få sin daglige julelykke på dåse,” lyder det fra en begejstret Pepsi Max-fan på Facebook, som allerede har sikret sig to kalendere.
“Bare for en sikkerheds skyld.”
Du kan holde øje med dit lokale supermarked eller tjekke online, hvor