Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Et lys i mørket: Penny Lanes fastelavnsboller vender tilbage

Af Stine Kjølby Christensen

Selvom der stadig er en god måned til fastelavn anno 2021, så betyder det ikke, at vi ikke kan tage lidt forskud på glæderne.

Hvis du spørger os, så er fastelavnsboller én af de kager, der hellere end gerne måtte eksistere året rundt – for kan man overhovedet få nok af vaniljecreme og flødeskum samlet i blød dej?

Spørger man Penny Lane i Aalborg, er svaret “nej”. I hvert fald har de netop to varianter af deres populære fastelavnsboller i montren året rundt – under dæknavnet “Bedstemorbollen”.

Læs også: Bestil nu: Hent lækker Takeaway hos flere af Aalborgs bedste for 70 kr.

Stor efterspørgsel

Fra og med på tirsdag står der dog ekstra mange syndige fristelser i kø, når du besøger Penny Lane. Årets fulde fastelavnsbollesortiment er nemlig tilbage i fuld flor.

“Vi havde egentlig tænkt os at vente til 2. februar, da vi ikke ønsker at tiltrække flere mennesker flere end højst nødvendigt hernede, sådan som situationen er,” siger Jonas Hütscher Hejlesen, indehaver af Penny Lane, og fortsætter med et grin:

“Men i sidste uge var flere hundrede gæster nede at spørge efter dem, så jeg kan godt se, at vi ikke kan vente tre uger.”

Fastelavnsbollerne kommer i de udgaver, vi kender og elsker fra de forrige år:

  • Gammeldags fastelavnsboller med æble/remonce, marcipan/nougat, vaniljecreme og creme/chokolade
  • Klassiske wienerboller med fløde, creme og hindbær

Et lys i mørket: Penny Lanes fastelavnsboller vender tilbage

Fuld gang i bageriet

Penny Lane har som alle andre spisesteder lukket ned for cafédelen – men i bageriet dufter der stadig nybagt hver dag.

“Selvfølgelig er det rigtig hårdt med omsætningen i forhold til, hvad vi er vant til – men nu prøver vi at få det bedste ud af det, vi kan kontrollere. Og her kommer fastelavnsbollerne jo ind i billedet,” siger Jonas.

Et lys i mørket: Penny Lanes fastelavnsboller vender tilbage

Penny Lane er da også mærket af, at cafégæsterne udebliver, og at man foreløbig til d. 17. januar må nøjes med at betjene aalborgenserne hurtigt og på afstand.

“Så længe, at byen er lukket, er det jo også begrænset, hvor mange strøgkunder, der lige kommer forbi.

Vi prøver at tænke lidt ud af boksen og laver for eksempel morgentilbud hver fredag til søndag, hvor man får seks rundstykker og en morgenkage til en skarp pris.” siger han, og slutter:

“Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi glæder os til, at tingene igen er normale.”

Penny Lane holder i øjeblikket åbent fra 9-16 hver tirsdag-søndag. 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien