Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Af Stine Kjølby Christensen

Nu’ det jul igen og nu’ det jul igen og julen varer lige … fra oktober?

Sådan er det i hvert fald på Penny Lane, der i går holdt caféen lukket, så den helt store julekasse kunne findes frem uden afbrydelser.

I dag stråler juleglansen højt fra træets grønne top, og du bliver mødt af alt fra nisser, karruseller, stjerner og lametta-gardiner lige fra, du træder ind af døren på Boulevarden.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Og det er ikke for tidligt, hvis du spørger Jonas Hütscher Hejlesen, der er indehaver af Penny Lane.

“Vi pynter altid op ugen før efterårsferien, men i år har vi valgt at gå all in på julen!” siger han, da vi i dag lagde vejen forbi det gigantiske nisselandskab.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julenBagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Ekstra fokus på hyggen

Grunden til, at der i år skrues ekstra op for festlighederne, er til gengæld én, som de fleste af os nok er ved at være godt trætte af at høre på: Corona.

“Nu hvor det hele er lidt vendt på hovedet, så synes jeg, at der er endnu mere grund til at dobbelthygge sig.

Jeg havde overvejet, om vi skulle afbestille noget af pynten, da vi jo ikke helt vidste, hvordan de næste måneder så ud. Men vi blev hurtigt enige om, at vi bare skulle give den gas, for det trænger vi altså til,” siger han.

I Penny Lane er hylderne derfor blevet fyldt til randen med julepynt – og forelsker du dig i det, så kan det naturligvis købes med hjem.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julenBagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Derudover er vinduerne i år blevet udsmykket af selveste Blomster Jonas, der med sin tryllestav har dekoreret de store ruder med stjerner og glimmergardiner.

“Jeg har ryddet hele Aalborg for lametta,” siger Jonas Hütscher Hejlesen med et grin.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Penny Lane er naturligvis kendt og elsket for sine magiske og eventyrlige rammer – men der er vist heller ingen grund til at glemme bagværket, der fra på mandag også får et touch af julen.

“I efterårsferien begynder vi at julebage og sælge ud af vores populære honningkager og småkager. Så man kan altså både smage og opleve julen herinde,” siger Jonas.

Bagværk, pynt og hygge: Penny Lane er gået all in på julen

Del artikel

Andre læser også