Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Samarbejde på tværs: Aktuel, Peace og Penny Lane går sammen om den perfekte julegave

Af Stine Kjølby Christensen

2020 har været præget af usikkerhed og udfordringer for restaurantionsbranchen, der er blevet slået til tælling med den ene restriktion efter den anden.

Heldigvis er der også kommet gode ting ud af en presset tid, hvor ingen vidste, hvad morgendagen bragte: Nemlig et voksende, lokalt kollegaskab mellem dem, der ellers har været vant til at arbejde for sig selv – dør om dør.

“Lige præcis i vores branche har vi jo pludselig stået med udfordringer, der var fælles for os alle. Her har det været rart at kunne vende det med hinanden i stedet for at stå med bekymringerne hver for sig,” forklarer Anne König, der er indehaver af Café Peace på Boulevarden.

Samarbejde på tværs: Aktuel, Peace og Penny Lane går sammen om den perfekte julegave

Den perfekte firmagave

Sammen har hun med sine naboer – Aktuel og Penny Lane – nu valgt at gå sammen om en særlig julegave, der i den grad understreger det gode samarbejde, de har fået opbygget i løbet af året.

Julegaven er en samlet pakke bestående af tre gavekort til hver af caféerne.

Køber du pakken får du et gavekort til Aktuel på seks lækre smørrebrød, et gavekort til Penny Lane på to kager, to valgfri kaffe og en pose med fem friskbagte boller til at tage med hjem – samt et gavekort til Café Peace på en morgentallerken med kaffe og juice.

Julepakken koster 460 kr. og kan afhentes hos Aktuel helt frem til d. 22. december. Du kan købe den her (salget er lukket).

“Pakken er den perfekte gave, der eksempelvis kunne være ideel til firmaer, der gerne vil forkæle sine ansatte med hele tre gode madoplevelser.

De behøver jo ikke at blive brugt samme dag, så der er altså til flere hyggelige stunder,” siger Lars Helmuth, der står bag Aktuel.

Aktuels gavekort gælder som sagt seks hjemmelavede smørrebrød, der kan nydes hjemme ved spisebordet – eller i sofaen, hvis I rigtig skal hygge jer.

Noget for enhver smag

“Sammen hver for sig” blev årets motto. Især foråret var en hård omgang, hvor vi blev adskilt fra dem, vi elsker.

Derfor mener Lars, Jonas og Anne også, at pakken er den perfekte mulighed for at få indhentet noget af det forsømte (og ikke mindst tiltrængte) kvalitetstid med hinanden.

“Vi trænger til at være sammen. Og er der nogen bedre måde at være det på, end om noget god mad?” siger Jonas Hütscher Hejlesen, der står bag Penny Lane.

Gavekortet til Penny Lane er som sagt på to kager, to valgfri kaffe – og når du er færdig i caféen, kan du oveni tage fem nybagte boller med dig hjem.

Er du stadig sulten, kan du tage et par få skridt over på den anden side af vejen, hvor et gavekort til Café Peaces populære morgentallerken også blot venter på at blive brugt.

Samarbejde på tværs: Aktuel, Peace og Penny Lane går sammen om den perfekte julegave

Pakken er dermed den helt ideelle julegave, der uden tvivl vil kunne glæde og falde i nærmest hvilken som helst smag.

Salget starter i dag og løber helt frem til d. 15. december. Pakken kan afhentes fra d.20 november til og med d. 22. december i caféen hos Aktuel, og gavekortene kan herefter benyttes i hele 2021.

Efter køb modtager du på SMS et antal vouchers svarende til det antal pakker, du har købt. Når du skal afhente din pakke, skal du medbringe denne voucher på din telefon, så personalet ved Aktuel kan swipe den.

Køber du pakken af gavekort som en firmajulegave, kan du videresende de enkelte vouchers til dine ansatte, så de selv kan afhente deres pakke ved Aktuel inden d. 22 december.

Køb pakken her (salget er lukket).

Del artikel

Andre læser også