Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Pas på: Farligt dyr er kommet ud af sit vinterhi

Foråret trækker både aalborgenserne og deres hunde ud i naturen.

Men lige nu er hugormen kommet ud af vinterdvalen, og risikoen for hugormebid er særlig høj, advarer Agria Dyreforsikring.

Allerede i marts plejer de første hunde at ende hos dyrlægen med hugormebid.

Hundeejere bør derfor være ekstra opmærksomme på gåture i hede- og lyngområder og ved stengærder og åbne solpletter, hvor slangerne gerne ligger og varmer sig.

Sløv hugorm bider oftere

Når hugormen lige er vågnet, er den kold og sløv og flygter ikke nødvendigvis, når en nysgerrig hund kommer tæt på.

Hvor en varm, aktiv hugorm ofte vil forsvinde, vil en forskrækket og træg hugorm langt oftere bide.

Hugormen er sjældent over en meter og kan være svær at få øje på. Den kendes på sit zigzag-mønster langs ryggen og findes i grå og brunlige nuancer.

Nogle hunner er helt sorte og kan forveksles med den ufarlige snog, der typisk har to gule nakkepletter.

Risikoen er størst fra marts/april til oktober, især morgen og formiddag i perioden april til juni, hvor hugormen er mest aktiv.

Sådan opdager du hugormebid

Hunde bliver oftest bidt i snude, poter eller underben.

I første omgang reagerer hunden typisk mest på forskrækkelsen, fordi giften ikke med det samme giver kraftig smerte, så biddet kan være svært at opdage.

Efter nogle timer vil området hæve, og hunden kan blive sløv. På huden kan man ofte se to små prikker ved siden af hinanden. I sjældne tilfælde kan giften påvirke lever og nyrer, men de fleste hunde klarer sig godt med hurtig behandling.

Et bid i poten er særligt problematisk, fordi bevægelse får giften til at sprede sig hurtigere i kroppen. Derfor er ro helt afgørende.

3 ting du skal gøre med det samme

  1. Hold hunden mest muligt i ro og lad den hvile.
  2. Bær hunden, hvis du kan, eller få hjælp til biltransport, så den ikke går selv.
  3. Kontakt dyrlæge hurtigst muligt. Ved lang afstand kan du midlertidigt smøre bidstedet med mild kortisoncreme, men det erstatter ikke dyrlægebehandling.

Mængden af gift ved et bid er nogenlunde den samme, så små hunde bliver hårdere ramt end store.

Går du tur i områder med hugorme, er det en god idé at have styr på, hvor nærmeste dyreklinik ligger, før uheldet sker.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.