Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kan give sår og vabler: Pas på denne gule sommerfare, når du går i naturen

Den smukke gule skærmplante
Den smukke gule skærmplante "vild pastinak" indeholder en gift, som kan give både dyr og mennesker misfarvninger i huden, smertefulde udslæt og i værste tilfælde vabler og sår. // Foto: Jan Buk

Med til den danske højsommer hører både sol, regn og varme, og naturen folder sig ud, med alt hvad den har.

Altså også vildtlevende planter, der kan være farlige for dyr og mennesker, som vi skal holde ekstra øje med.

Lige nu er den smukke og giftige vilde pastinak i blomst – en plante, der kan skabe store problemer ikke kun for os, men også for vores firbenede venner.

I familie med bjørnekloen

Risikoen for at komme i nærkontakt med den giftige plante er størst udenfor byerne, på enge og i grøftekanter, men de senere år er den vilde pastinak også dukket op på villaveje og endda på legepladser.

“I juli og august står de danske enge og grøftekanter i blomst, og mange hunde vil elske at løbe en tur igennem det farverige landskab, men det er ikke altid en positiv oplevelse for hverken hund eller ejer,” siger Lotte Evers, der er marketingchef i Agria Dyreforsikring, i en pressemeddelelse.

Ifølge fødevarestyrelsen er vild pastinak meget genkendelig med sine gulgrønne blomster og gulgrønne, fjersnitdelte blade. Og på denne tid af året kan den vokse sig over 75 cm høj inklusiv blomsterstand.

Den smukke gule skærmplante, der er i familie med kæmpe bjørneko, indeholder en gift, kaldet furanocoumariner, som kan give misfarvninger i huden, smertefulde udslæt og i værste tilfælde vabler, celledød og sår.

Giften findes både i plantens blomster, stængel og rødder.

Sådan beskytter du dit dyr

Lotte Evers opfordrer hundeejerne til at være opmærksomme på gåturen, også når de færdes i områder, hvor hunden normalt opholder sig.

Man bør undgå, at hunden bevæger sig igennem et område, hvor planterne netop er slået, fordi den også her risikerer at få giftig plantesaft på sig.

“Hvis din hund er kort- eller tyndpelset, da disse er mere sårbare overfor plantens giftstoffer, og hold især øje med hudområder, hvor pelsen er tynd, som f.eks. hoved, snude, bug og lyske,” opfordrer Lotte Evers.

Er du mere til en tur på hesteryg, skal du også holde godt øje, da vild pastinak også er giften for hesten.

Heldigvis er den høje gule plante relativt nem at spotte i landskabet, så man kan tage sine forholdsregler.

Hvis du mistænker, at din hund har været i kontakt med vild pastinak eller andre giftige skærmplanter, anbefaler Lotte Evers at skylle det berørte område grundigt med vand for at mindske risikoen for hudproblemer.

Hold godt øje og kontakt din digitale dyrlæge, hvis symptomer som rødme, hævelse eller sår opstår.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.