Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Parkeringspladser sløjfes: Her kommer nyt rekreativt byrum i Aalborg

Af Nathalia Hentze Nielsen
Sådan så området ud i november 2021, da arbejdet med omdannelsen begyndte.
Sådan så området ud i november 2021, da arbejdet med omdannelsen begyndte.

Parkeringspladser er og bliver et heftigt debatteret emne i Aalborg.

Hvor nogle mener, at der er for få offentlige parkeringspladser (især i midtbyen), er der andre, der ser det mere bilfri centrum som en naturlig udvikling mod grønnere transportformer og flere rekreative byrum.

Uanset ens standpunkt er det et faktum, at endnu et centralt parkeringsområde nu fjernes.

Det er parkeringspladsen på Havnefronten ved siden af den store Bones-restaurant og lige ved Limfjordsbroen, som skal omdannes til et nyt rekreativt byrum i starten af 2022.

Parkeringspladser sløjfes: Her kommer nyt rekreativt byrum i Aalborg

Sidste etape af Aalborg Havnefront

Forbipasserende har nok lagt mærke til, at området for nogle uger siden blev gravet op, og vi har her på redaktionen også undret os over, hvad der skulle ske i området.

Vi tog derfor fat i Anlæg og Vejforvaltningen i Aalborg Kommune, som afslører at parkeringspladserne ikke kommer tilbage, men at det tværtimod forvandles til et nyt byrum.

“Aalborg Kommune graver, fordi sidste lille etape af Aalborg Havnefront udføres nu. Den tidligere parkeringsplads øst for Limfjordsbroen har i mange år fungeret som parkeringsplads og med jævne mellemrum også byggeplads, men dette bliver sidste gang,” forklarer projektleder Charlotte Kragh-Pedersen fra Anlæg og Vejforvaltning og tilføjer:

“I starten af 2022 forventes det, at et nyt rekreativt byrum står færdigt.

Arealet indrettes med ny brostensbelægning rundt om trappen til Limfjordsbroen og rundt om bropillen, ny asfalt på promenaden og et nyt byrum med stenmel og bede med beplantning og belysning.

Stelerne (hæve-/sænkepullerterne) på hjørnet af Bone’s flyttes op til Limfjordsbroen, så det kun er muligt fremadrettet at foretage venstresving langs kajen mod vest.”

I støbeskeen siden 2007

Planerne for det lille område har dermed lagt i støbeskeen længe, og det har aldrig været planen, at det skulle blive en permanent parkeringsplads.

Kigger man tilbage på kommunens plan- og projektredegørelse for Havnefronten tilbage i 2007, er det også tydeligt i projekttegningen, at området tættest på Limfjordsbroen skal have beplantning.

Parkeringspladser sløjfes: Her kommer nyt rekreativt byrum i Aalborg
Projekttegning for Aalborg Havnefront. Aalborg Kommune Plan- og projektredegørelse, Oktober 2007.

Del artikel

Andre læser også