Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lækkerier fra Paradis: Dét skal du smage denne sommer

Af Stine Kjølby Christensen & Emil Kjær Jørgensen

De sidste par dages solskin har ikke givet aalborgenserne mindre lyst til at køle sig ned med en god, gammeldags … is.

Det ses tydeligt på køerne foran byens isbutikker, der efterhånden tæller så mange, at det kan være svært at beslutte sig for, hvor man skal starte og slutte.

Alle butikker har selvfølgelig deres version af lige præcis det, som de synes kendetegner den perfekte is.

Nogen har med stor succes smidt koldskåls-is på menuen, mens andre i stedet har opfundet en såkaldt “Jydehat”, der kan tilføjes til toppen af din vaffel.

Hos ParadIS i Reberbansgade og Algade er man også tilbage fra vinterhiet, og trods byens mange, mange muligheder, er der stadig ikke nogen, der sender os nærmere Paradis end … Paradis.

Lækkerier fra Paradis: Dét skal du smage denne sommer

Disse is SKAL du smage

I år bugner is-montren som sædvanlig med Paradis’ egen, hjemmelavede is, hvor fokus er på høj kvalitet og friske, naturlige råvarer – og dét kan både ses og smages.

Udover et overdådigt udvalg af alverdens isvarianter, bugner det med lækre kombinationer i Paradis. Du kan bl.a. vælge mellem milkshakes, Bubble Tea Shakes, Slush Shake, Frappe, Espresso Frappe, Iskaffe og nøje udvalgte is-desserter.

Denne solskinstirsdag blev vi fristet af en såkaldt Slush Shake (52 kr.), der er Paradis’ svar på en slushice. Vi valgte smagskombinationen Hyldeblomst og Blodappelsin. 

Modsat de syntetiske slush-ices vi kender fra diverse legeland og børnefødselsdage, så var det tydeligt at smage, at Paradis’ version i stedet adskiller sig ved netop at smage friskt og naturligt.

Et stensikkert sommerhit til de varme dage i Aalborg.

Er du en cookie-lover?

Når man kalder noget for en Cookie Love, så er vi allerede nysgerrige, så sådan en skulle vi naturlivis også lige smage. Her valgte vi en kugle med vanilje, en med kaffe chokolade karamel og de fik selskab af den sprødeste cookie og en god omgang flødeskum (55 kr.)

What’s not to like?!

Lækkerier fra Paradis: Dét skal du smage denne sommer

Er du tilhænger af less is more-konceptet, så er det geniale ved Paradis jo, at deres is smager så guddommeligt, at det er rigeligt bare at bestille to kugler i et bæger (37 kr.) … og så er lykken gjort.

Valget faldt på de to sæsonnyheder Mango og Skildpadde. En spændende kombination af både friskt og sødt … der dog ikke blev værre af at få lidt karamelsauce, drys og et vaffelrør på toppen.

Mango-isen er relativt ny i disken og kan derudover blære sig med at være vegansk – som én ud af mange.

Lige nu er det nemlig både mango, blodappelsin, jordbær, Amarena-chokolade og hyldeblomst, der er plantebaseret og dermed kan nydes af både byens vegetarer, veganere og alt derimellem.

Ismontren var denne tirsdag fyldt med:

  • Lakrids
  • Skildpadde
  • Daim
  • Pistacie
  • Chokolade
  • Kaffe chokolade karamel
  • Blodappelsin
  • Vanilje
  • Saltkaramel fudge
  • Hyldeblomst
  • Jordbær
  • Stracciatella
  • Oreo
  • Hvid chokolade
  • Mango
  • Amarena Chokolade