Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vær opmærksom: Sådan påvirker stor parade trafikken i midtbyen i dag

Af Michael Qureshi
Arkivfoto fra Copenhagen Pride
Arkivfoto fra Copenhagen Pride

Hvis du har tænkt dig at tage ind til midtbyen for at shoppe i dag, så gør endelig det.

Men vær opmærksom på enkelte tidspunkter og enkelte steder, hvor trafikken i en kortere periode vil være påvirket.

Det er første gang i to år i dag, at der afholdes Aalborg Pride Parade.

Klokken 10.00 er der paradesamling, hygge og musik i Kildeparken.

Herefter er der paradetale omkring kl. 11.55, hvorefter selve afgangen er kl. 12.00.

Paraderuten går fra Kildeparken op ad Vesterbro, ind på Algade og Gravensgade, før der drejes ind på Bispensgade.

Den fortsætter forbi Friis og Nordkraft, før den slutter i Karolinelund mellem 13.30-13.45.

Så de værste steder i forhold til trafikken er ved 12-tiden på Vesterbro samt ved 13-tiden ved Nordkraft og krydset lige ved Karolinelund.

Derudover ved man selvfølgelig nu også hvad der sker, når der pludselig kommer omkring 4.000 mangfoldige mennesker gående igennem byens gågader og Nytorv.

Vær opmærksom: Sådan påvirker stor parade trafikken i midtbyen i dag
Paraderuten til Aalborg Pride 2022.

Arrangørerne fra Aalborg Pride skriver, at alle er velkomne til at deltage, og at deres egne vagter samt politiet er der under hele afviklingen for at sikre deltagernes tryghed.

Læs mere om paraden her.

Afterparty i Studenterhuset

Der vil være mulighed for at sidde og hygge sig i Karolinelund efter paraden og lytte til musik, købe mad og drikke fra barer samt købe merchandise.

Fra kl. 20.00 kan man tage over i Studenterhuset på Gammeltorv, hvor der vil være stort afterparty.

Didi Cancerella og Jaxie er aftenens værter, og der vil være DJs til at spille hele aftenen.

Det er muligt at købe billet i døren til 80 kr. Hvis man køber billetten i forsalg, koster det 50 kr. og skal ske via dette link.

Hvad: Aalborg Pride 2022
Hvor: Paradeoptog fra Kildeparken til Karolinelund og afterparty på Studenterhuset
Hvornår: Lørdag den 9. juli. Paraden starter kl. 12.00, og afterparty er kl. 20.00