Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Dessert med et twist: Sæt tænderne i en pandekage-burger med is og popkorn

Af Nathalia Hentze Nielsen

Aalborgs restauratører er ikke blege for at eksperimentere med deres retter.

Intet sted er dette mere sandt end hos Wildebeest Gastropub, der tidligere har præsteret overraskelser som en kagesmoothie og tarteletburger.

Nu er de så klar med endnu en vild kreation; denne gang på dessertmenuen på deres Østerbro restaurant.

Corny Pancake Slider, som vidunderet hedder, er en blanding mellem en slider og en god gammeldags omgang pandekager med is – og det helt store twist består i det karamelliserede popkorn, der drysses på toppen.

Da Wildebeest i forvejen er kendt for deres gode sliders (dog med kød og grøntsager), var vi ikke i tvivl om, at vi havde en oplevelse i vente, da vi tog forbi restauranten for at smage på sagerne.

Syrligt og sødt

Lad os lige hurtigt opsummere, hvad desserten indeholder.

Du får en underbolle med majsganache, pandekager, vaniljeis, rabarberkompot og karamelliserede popkorn.

Fungerer alle disse elementer så sammen?

Det korte svar er: JA!

Underbollen smelter let sammen med de fluffy, lækre pandekager, og med den syrlige kompot og den søde is, får du en rigtig god kontrast, der gør at det aldrig bliver for sukkersødt.

Popkornene er helt sikkert det “mærkeligste” i desserten, men de tilføjer noget crunch til den ellers meget bløde oplevelse.

65 kroner for en ret solid dessert, der fylder godt i maven – og som smager fantastisk – taler bestemt også til pancake sliderens fordel, og heldigvis lyder det fra Wildebeest, at den forbliver på menuen i en rum tid.

Faktisk leger de med tanken om at lave nye versioner af toppings alt efter sæsonen, og dét er en udmelding, vi er særdeles glade for.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.