Midt i Aalborg: Her er ny All you can Eat Sushi-restaurant åbnet
Så er der nyt på madscenen i Aalborg – og ekstra godt nyt til sushi-entusiaster.
I weekenden åbnede en helt ny sushi-restaurant på Boulevarden 22 med det hyggelige navn Panda Sushi.
Konceptet er meget simpelt. Du får Sushi ad libitum for en fast pris, men det er ikke fra en buffet.
Her bestiller du alt det sushi du vil ved at udfylde en seddel, så du også sikrer, at du får lige præcis den sushi, du elsker mest.
Der er dermed garanti for frisklavet sushi, der laves af restaurantens tre sushi-kokke og serveres direkte til bordet.
Vil skille sig ud på flere punkter
Panda Sushi har åbent alle ugens dage fra 11.30-22.00.
Besøger du restauranten fra mandag-torsdag skal du slippe 178 kr. til frokost og 198 kr. til aften. I weekenden stiger prisen til 188 kr. til frokost og 218 kr. til aften.
Det er i øvrigt inklusiv fri isbar og kaffe for den faste pris.
Nu er der efterhånden åbnet flere sushi-restauranter med tilsvarende koncept, så Panda Sushi forsøger at skille sig ud med en lidt anderledes indretning med bl.a. bløde læderstole.
Man er helt centralt i Aalborg med udsigt til det pulserende byliv på Boulevarden.
Derudover er der også masser at vælge mellem, hvis du ikke har helt så meget fidus til fisk i lange baner.
Du kan bl.a. få kinesisk inspirerede retter som wokstegte nudler, wokstegte ris og dybstegt andebryst samt sushi-ruller som maki, inside out og kaburi maki med kylling, and eller tofu.
Af drikkevarer kan du bestille enten kinesisk (Tsingtao og Lucky Buddha) eller japansk øl (Sapporo, Asahi og Krkirin Ichiban), hvis du vil prøve noget andet end dansk øl og sodavand.
Erfaren kok bag Panda Sushi
Det er Jianzhong Jin og hans kone, Jinli Ye, der er ejerne bag den nyopstartede restaurant.
Jianzhong har mange års erfaring som kok i København, og den storsmilende ejer slår fast, at han kommer til at være rigtig meget tilstede, så han kan sikre en god gæsteoplevelse.
Med et navn som Panda Sushi kunne vi ikke dy os fra at spørge, om navnet mon var relateret til de to nuttede tilflyttere, pandaerne Xing Er og Mao Sun, der ankom i Københavns Zoo i foråret.
Men der kom Jianzhong Jin os på forkant.
”Panda Sushi er ikke opkaldt efter pandaerne,” forklarer han grinende, og man får fornemmelsen af, at det ikke er første gang, at lige det spørgsmål er dukket op.
Navnet stammer tværtimod fra ejerens tidligere virksomhed, Panda Varehus, og er nu gået i arv til familiens nyeste madeventyr i Aalborg.
Spar 20% på online bestilling
Panda Sushi har ikke kun tænkt sig at være for dem, der vil spise ude.
Foretrækker du at spise derhjemme, kører Panda Sushi 20% rabat på samtlige retter ved online bestilling: det gælder både sushi, børnemenuer og varme retter.
Jianzhong Jin forklarer, at man kan bestille fra deres hjemmeside eller via deres app ’Panda Sushi Aalborg’ for at få rabatten.
Vælger du hellere restaurantsoplevelsen end take-away, medfølger der fri isbar og kaffe til all-you-can-eat konceptet.