Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk dansebar er til salg: Nu kan du overtage PAKHUSET

Af Christine Luca Hornemann
Foto: Nordicals
Foto: Nordicals

Aalborg er særdeles kendt for sit natteliv i og omkring Jomfru Ane Gade, hvor mange aalborgensere weekend efter weekend maler byen rød.

De gode gamle natklubber som Hr. Nielsen, Gaslight, Under Uret og Musikkælderen er for længst skrevet i Aalborgs historiebøger, og der er ikke mange af de gode gamle diskoteker og bar-steder tilbage i byen.

Nu er endnu et legendarisk sted på vej i historiebøgerne, og du har nu muligheden for at overtage Aalborgs voksne mødested; danse- og musikbaren PAKHUSET.

PAKHUSET til salg

Pakhuset har i mange år været for det voksne publikum, der ønsker at svinge træbenet, og synge med på “stik mig en øl, ellers slår jeg flikflak“.

Adressen har siden 1986 været en populær dansebar, og et sted for humørfyldte og festlige begivenheder, først som Natsværmeren, og siden 2005 som Pakhuset.

Nordicals Aalborg står for salget af PAKHUSET, og købsbeløbet er på 1.200.000 kr.

Legendarisk dansebar er til salg: Nu kan du overtage PAKHUSET
Foto: Nordicals
Legendarisk dansebar er til salg: Nu kan du overtage PAKHUSET
Foto: Nordicals

Men Sikke en fest vi har haft nu i nat, kører nu på sidste vers for PAKHUSET, da ejeren har sat musik- og dansebaren til salg/afståelse ved Nordicals.

Driv stedet videre i samme ånd

Den nuværende lejer ønsker ikke et hurtigt salg, men har en drøm om at stedet skal fortsætte i samme ånd, som et sted hvor voksne kan mødes og hygge sig:

“Efter små 20 gode år som restauratør har jeg efter mange overvejelser besluttet, at mine kræfter i fremtiden, skal bruges i min voksende produktionsvirksomhed.

Pakhuset har fra dag et været og er stadig en fin forretning, der med en minimal indsats og åbningstid er et fint match, til de aktiviteter jeg ellers har.

Et salg er ikke hastværk og jeg venter gerne på den/de rette, da jeg ønsker at forretningen fortsat skal være stedet hvor voksne mødes og hygger sig,” skriver Martin Sloth blandt andet på Facebook.


Du har nu mulighed for at overtage de legendariske lokaler på 206 kvadratermeter med fuldt apteret køkken, autentisk bar-område og et dansegulv, der uden tvivl er blevet klasket lår, klasket støvle et væld af gange.

Den nuværende lejer har en 05-bevilling til lokalerne, og holder åbent fredag og lørdag fra kl. 21 – 06 om morgen. Lokalerne er i deres nuværende indretning godkendt til 100 personer.

Legendarisk dansebar er til salg: Nu kan du overtage PAKHUSET
Foto: Nordicals
Legendarisk dansebar er til salg: Nu kan du overtage PAKHUSET
Foto: Nordicals

 

Se salgsopslaget hos Nordicals her

Del artikel

Andre læser også