Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

8 topmoderne baner står klar: Padel Lounge er åbnet i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Den 22. april kunne vi afsløre, at Padel Lounge åbner et helt nyt Padel-center på over 2000 kvm. og med intet mindre end 8 baner på Eternitten, lige ved siden af FunCenter.

Mandag havde den helt nye Padel Lounge så første åbningsdag, og det vil de gerne fejre i selskab med verdens bedste læsere (jer) … mere om det senere.

Vild åbningsreception med fadøl ad libitum

I det nye Padel Lounge er banerne fuldstændig klar til boltre sig på, mens der mangler lidt detaljer i de andre områder.

Det får man helt styr på inden den 20. juni fra kl. 09 – 16, hvor man holder officiel åbningsreception.

Der kan vi se frem til en hyggelig dag, hvor du blandt andet kan blive introduceret til sporten – og derudover smider Padel Lounge også pølser på grillen og er klar med fadøl ad libitum til alle, der kigger forbi.

“Forsangeren fra Trees In Toronto, Lasse Petersen, underholder med fantastisk live-musik, og derudover ser vi bare frem til at fantastisk dag med masser af fest og hygge,” siger Mads Harrestrup, medejer af Padel Lounge, til MigogAalborg.

Padel Lounge vil løbende opdateres deres Facebookside med info om åbningsreceptionen.

8 topmoderne baner står klar: Padel Lounge er åbnet i Aalborg
Padel Lounge Arkivfoto

Hvad er det nu lige Padel er?

Har du ikke helt styr på sporten Padel, kan det bedst beskrives som en blanding af 80 % tennis og 20 % squash.

“Det er meget let at lære, og samtidig en sport, hvor du hele tiden kan udvikle på spillet, fordi du både bruger glasvæggene og gulvet,” siger Mads.

Spillet er knap så fysisk krævende som tennis og squash, og det handler mere om finesse og teknik.

“I Randers spiller Ældresagen eksempelvis Padel hver torsdag, og der er folk langt over 80 år, som giver den gas på banen,” siger Mads.

Padel bliver oftest spillet som double, og derfor er det også et meget socialt spil.

Den nye Padel Lounge her i Aalborg bliver den hidtil største med hele 6 double-baner og 2 single-baner, hvor der er hele 9,5 meter til loftet.

“Vi går efter den allerbedste spiloplevelse, og alt udstyr er det bedste af det bedste. Vores underlag er eksempelvis kunstgræs af typen World Padle Tour Mondo, som bliver brugt af de professionelle,” fortæller Mads.

8 topmoderne baner står klar: Padel Lounge er åbnet i Aalborg
Padel Lounge Arkivfoto

Prøv det til en flad 50’er hver onsdag

Hver onsdag, fra den 24. juni, kører man også med “Drop In”, hvor interesserede kan prøve sporten af for kun 50 kr. for to timers spil.

Det foregår altid mellem kl. 18.00 – 20.00, og man kan vælge at dukke op alene eller i hold.

“Der tilpasser vi kampe efter niveau, og er man helt nybegynder kan man også få en introduktion til sporten,” forklarer Mads.

Padel Lounge har derudover valgt at fejre åbningen i Aalborg med 50 % rabat på alle bookinger fra til 20. juni. N

år man booker en bane, ligger der altid bat og bolde til gratis udlån ved banerne.

Du kan læse meget mere om Padel Lounge Aalborg lige her.

Vind 100 kr. gavekort med MigogAalborg.

Padel Lounge vil gerne forkæle 100 af MigogogAalborgs læsere med et gavekort på en værdi af hele 240 kr. (1 times spil for 4 personer).

For at deltage i konkurrencen skal du blot hoppe ind på Facebook og finde opslaget, som vi har lagt op kl. 18.40 i dag, onsdag d. 10. juni og gøre følgende:

– Synes godt om opslaget
– Skriv navnene på dem, du vil udfordre til 1 times padel

Vi finder hele 100 heldige vindere onsdag den 17. juni.

Aalborg Tapas Festival

I perioden 8.-15. juni holder vi Tapas Festival. Få lækker Tapas To Go for 2 personer til kun 155 kr. Du kan hente fra bl.a. Penny Lane Café, San Giovanni, Good Life Society m.fl. Læs mere og book her

 

8 topmoderne baner står klar: Padel Lounge er åbnet i Aalborg

Del artikel