Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Påskebuffet på en ny måde: Bistro Dejavú vil lave det perfekte påskebord

Af Redaktionen

Påsken er lige rundt om hjørnet, og på Aalborgs Bistro Dejavú inviterer de indenfor til påskefrokost.

De gør op med de klassiske dogmer omkring én ”buffet” og laver deres udgave af det perfekte påskebord.

Deres dygtige kokke vil stå i restauranten og tranchere helstegte dyrekøller og fortælle om retterne.

Der vil selvfølgelig være et godt øl og vin udvalg, og ligeledes forskellig snaps. Prisen bliver 325 kr. per person.

“Vi vil gerne prøve noget alternativt. Folk elsker at hygge sig i Påsken, så vi giver muligheden for at man bare kan komme og hygge sig med et påskebord i stedet for at stå med det hele derhjemme.

Tag din parter, venner eller familie med under armen og besøg os i påsken fra kl 12.00-15.00 på Bistroen,” siger indehaver Mads Hyllested til MigogAalborg.

Lækker menu som buffet

Bistro Dejavú har sendt informationer på, hvad deres påskebord som en buffet kommer til at bestå af

Stegte sild m. hønseæg, løg, kapers og radiser

Skagenrejer m. hvide asparges, dild, mayonnaise og citron

Belgisk vaffel m. rørt stenbiderrogn og æble

Fiskefilet på pighvar m. hjemmelavet remoulade og citron

Terrine på landhane m. portvinsgele, bacon og urteemulsion

Tarteletter m. velouté, confiteret and og asparges

Helstegt øko lammekølle m. rosmarin, hvidløg og borderlaise sauce

Smørbagte gulerødder m. skalotterløg, citronskal og balsamico

Kartoffel soufflé m. bacon og persille

Morkelstuvning m. mørbrad fra gris a la creme, svampe og syltet asier.

2 x ost (brie d maux og morbie) m. knas og syltet nødder

Citrontærter m. lemon curd og brændt marengs

Canalés m. Appelsinsirup

Focaccia brød, rugbrød og rørt smør.

Startskud til frokoståbent

Påsken er desuden startskuddet for, at Dejavú genåbner for frokost servering.
Deres frokost vil være åben onsdag til lørdag fra kl 12.00 – 15.00.

Når vejret tillader det, vil terrassen blive møbleret og udeserveringen bliver igen en mulighed.

Man kan bla se frem til at prøve deres nye skaldyrsfad, skagentoast, hvide asparges, dampet blåmuslinger, tatar og meget mere.

Hvad: Påskebord på Bistro Dejavú
Hvor: Bistro Dejavú, Ved Stranden 7D
Hvornår: 18. april – 22. april
Man kan booke på www.bistrodejavu.dk

 

Del artikel

Andre læser også