Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På vej mod Aalborg: Lastbil med kampvogn væltet i grøften

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk

En kampvogn er under et færdselsuheld endt på hovedet, da den stod placeret på en lastbil, som væltede ned i grøften.

Det skriver Presse-fotos.dk

Fredag formiddag under en militærtransport fra Holstebro Kaserne til Aalborg gik det helt galt for en militær blokvogn, der væltede ned i grøften.

Uheldet foregik på Viborgvej i Skave, og under styrtet ned i grøften tog blokvognen en kampvogn med sig.

Begge køretøjer ligger nu på taget. Omkring klokken 13.30 arbejder beredskabet stadig på stedet, mens kampvognen og lastbilen ikke er rykket.

TV Midtvest har været i kontakt med lastbilchaufføren, der fortæller, at uheldet skete, da han kom kørende med 60 kilometer i timen og skulle trække ind for at gøre plads til en overhalende lastbil.

På vej mod Aalborg: Lastbil med kampvogn væltet i grøften
Foto: Presse-fotos.dk
På vej mod Aalborg: Lastbil med kampvogn væltet i grøften
Foto: Presse-fotos.dk

Da han trak ind, blev et hjul fanget i den bløde rabat, og anhængeren trak længere og længere ud i grøften til det hele vendte sig og landede på taget.

Chaufføren er meget påvirket af hændelsen, men er ikke kommet fysisk til skade.

Del artikel