Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På onsdag afgøres Nybyggerne: Christine og Mikkel kan vinde drømmehuset i Aalborg

Af Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Nybyggerne Christine og Mikkel fra Aalborg sitrer af spænding. For på onsdag bliver det hele endelig afgjort!

I 10 uger har over en million danskere ugentligt fulgt med i ”Nybyggerne” på TV 2, hvor fire par har kæmpet og knoklet for at skabe drømmehuset, som i år har lokation i Aalborg. To af de fire deltagerpar er fra Aalborg. Det andet par er Anne og Todd.

Christine og Mikkel har virkelig gjort sig bemærket også ud over skærmen. For på de sociale medier har Christine næsten fået 20.000 følgere på Instagram og parret er virkelig populære på de sociale medier.

Nu er der kun ganske få dage til finalen, hvor ét heldigt par får overrakt deres livs præmie: Deres drømmehjem til en værdi af 2,9 millioner!

Læs også: Ny sæson af Nybyggerne i Aalborg: Fire huse bliver landskendte

Aalborg-parret Christine Delmar og Mikkel Ibsen på hhv. 28 og 29 år har gjort deres helt store boligdrømme til virkelighed i “Det blå hus”. Og for dem er det ikke kun inden for hjemmets fire vægge, at drømmene kunne blive en realitet.

At dette års nybyggeri er beliggende i deres hjemby, gør kun Det blå hus til en endnu større gevinst for parret, hvis de skulle gå hen og vinde.

Flygtede fra Aalborg

Selvom både Christine og Mikkel er født og opvokset i Aalborg, så lå det ellers ikke umiddelbart i kortene, at de også skulle ende her i deres voksne liv.

Mikkels håndboldkarriere og Christines studier gjorde, at de i en periode på seks år måtte flytte rundt omkring i landet. Noget som på daværende tidspunkt passede Christine glimrende.

”Man kan godt sige, at jeg flygtede fra Aalborg. Jeg følte, at jeg kendte alle mennesker, og at man ikke engang kunne gå ned i Netto uden at støde ind i nogen, man kendte.” fortæller Christine, som besluttede sig for at hive teltpælene op og flytte til hovedstaden.

”Men det jeg flygtede fra, blev hurtigt dét, jeg savnede. I København var der slet ikke den samme nærhed, og det var meget svært at vænne sig til.”

God påske ??#mitaalborg #nybyggerne

Et opslag delt af Christine Delmar | Nybyggerne (@nybyggerne_christine) den

I 2015 valgte Christine og Mikkel sammen at vende tilbage til byen.

”Vi havde jo efterhånden boet ude i seks år, og vi glædede os virkelig til at komme hjem til gode, gamle Aalborg … Men så var det slet ikke dét, vi kom hjem til.” fortæller Mikkel og fortsætter:

”Alt så anderledes ud – på den gode måde! F.eks. var havnefronten blevet åbnet op og der var skudt op med nye spise- og shoppesteder overalt. Det var meget bedre, end det Aalborg, vi var rejst fra!”

Vi fortryder intet

I dag bor parret midt i Aalborg Centrum i en lille lejlighed på 52 kvm. Og vinder de ikke drømmehuset på onsdag, så bliver de sandsynligvis boende nogle år endnu.

Christine og Mikkel fortæller, at flere af de andre par fra Nybyggerne har luftet tanken om at købe deres nybygger-hus, hvis de ikke vinder.

En mulighed som Christine og Mikkel ikke har på nuværende tidspunkt, hvilket betyder at deres store drøm om at blive husejere sandsynligvis vil blive udskudt på ubestemt tid.

Læs også: Onsdag får Nybyggerne på TV 2 premiere: To Aalborg-par dyster med

Og parret er allerede begyndt at bearbejde tabet og acceptere, at det måske er sådan, det ender.

”Jeg tror at mange måske har svært ved at relatere til vores stil, og de valg vi har taget i forhold til at rykke rundt på grundplanen. Men vi har hele tiden ønsket at tage nogle anderledes valg og ud fra den tanke, at det skulle være VORES drømmehus!” forklarer Christine og fortsætter:

”De rum vi har fået mest kritik for, er også de rum, som vi er allergladest for! Så vi ville aldrig have gjort det anderledes – også selvom det i sidste ende kan koste os vindertitlen.”

Invitation til tartelet-fest

Selvom Christine og Mikkel er afklarede med, at de muligvis ikke vinder, så giver de endnu ikke op. Husene er færdige og klar til indflytning, så Christine forsøger i stedet at give den et sidste skud – med hjælp fra de sociale medier.

“Nybyggerne er mest af alt et underholdningsprogram, og derfor er det vigtigste ikke altid, hvem der leverer det bedste – men hvem folk bedst kan lide eller bedst kan relatere til.

På onsdag afgøres Nybyggerne: Christine og Mikkel kan vinde drømmehuset i Aalborg
Christine og Mikkel håber, at de snart kan få lov at udskifte deres lille 2’er i midtbyen med deres drømmehjem i Universitetsbyen.

Jeg håber at folk vil stemme på os, fordi vi har været de mest spændende og nytænkende. Også selvom man ikke deler vores stil og smag.” siger Christine og lover, at en stemme på Det blå hus ikke vil være spildt:

”Hvis folk stemmer på os, og vi vinder, så lover vi at holde en stor, åben fest med tarteletter i det blå hus!” afslutter Christine og Mikkel.

På onsdag d. 19. april falder afgørelsen for dette års nybyggere. Klokken 20.00 på TV2 kan man se parrene indrette deres allersidste rum, og klokken 20.50 stilles der direkte over til live-finalen, hvor årets par findes via SMS-stemmer.

Du kan stemme på Christine og Mikkel i Det blå hus ved at sende CM til 1234 ?

Det andet Aalborg-par er Anne og Todd. De har blandt andet deres egen Facebook-side, hvor du kan lære dem bedre at kende – den finder du lige her

Den Bette Kro fylder et år: Har vist at Aalborg stadig er vilde med smørrebrød

På onsdag afgøres Nybyggerne: Christine og Mikkel kan vinde drømmehuset i Aalborg
Morten Gamini i midten med sit team på Den Bette Kro
Foto: Johny Kristensen

Del artikel

Andre læser også