Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

På med regntøjet: Aalborg har en våd weekend i vente

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Det er sommer, det er sol og det er søndag …

Kun halvandet af disse udsagn bliver til virkelighed i denne weekend. Kan du gætte hvilke?

Vi kan nok godt garantere, at det bliver søndag. Derudover fortæller kalenderen også, at det rent teknisk er sommer. Men kigger man ud af vinduet, kan man næsten kun blive i tvivl.

Solen er fortsat udeblivende, og i stedet siler regnen ned, som det passer den – og sådan bliver det også i den kommende weekend.

Vi er allerede startet stærkt ud med flere regnbyger i dag, og de fortsætter helt frem til kl. 15, hvorefter der gerne skulle være en lille smule solskin i sigte.

Faktisk kan vi glæde os til hele 17 grader i Aalborg i aftentimerne, dog med vindstød på op til 9 meter i sekundet.

Kedeligt weekendvejr

Lørdag morgen byder ligeså på solskin fra klokken 6 – indtil klokken 8. Herefter bliver dagen en overskyet fornøjelse med let vind og temperaturer på op til 20 grader.

Når vi rammer kl. 22 lørdag aften begynder de mørke skyer igen at samle sig, og nattetimerne bliver regnfulde.

Det samme gør sig gældende i dagstimerne, der – med undtagelse af lidt sol kl. 12 – står på regn, regn og mere regn. Ifølge DMI kan vi søndag forvente op til 14 mm.

Alt i alt den helt perfekte weekend, hvis du bare gerne vil være indenfor, lægge puslespil og binge watche din yndlingsserie på Netflix.

Har du andre planer end dem, kan du selv hold dig opdateret på DMI’s vejrmelding for Aalborg lige her.

Del artikel

Andre læser også