Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

På gaden i Aalborg: Youtube-stjerne spottede god stil i byen

Astrid-Olsen-Magasin

Youtuberen Astrid Olsen lagde fredag vejen forbi Aalborg for at besøge byens fedeste steder og spotte hotte aalborgensere med god stil ved en street style happening i byens gader.

Aalborgs bedst klædte indbygger får chancen for at vinde et gavekort på 10.000 kr. til Magasin.

20-årige Astrid Olsen er en af Danmarks største youtubere, og med sine mere end 150.000 abonnenter på Youtube og knap 190.000 følgere på Instagram lever hun af at fortælle om alt fra tøj og makeup til de mere personlige beretninger til sine mange følgere.

I går sendte Magasin Astrid Olsen på gaden i Aalborg, hvor hun var på opdagelse i byen og standsede forbipasserende aalborgensere for at spotte de bedst klædte drenge, piger, kvinder og mænd, som får mulighed for at vinde et gavekort på 10.000 kr. til Magasin.

Et arrangement som Magasin også havde i anledning af sin åbning. 

På gaden i Aalborg: Youtube-stjerne spottede god stil i byen

City Guide skal hylde Aalborg

Denne gang sker det i anledning af, at Magasin udgiver en City Guide til Aalborg, der skal hylde byens fedeste steder, og derfor startede Astrid Olsen dagen med morgenmad på Café Aalto i Kunsten.

Derefter var det tid til at udforske byen, hvor hun bl.a. var forbi Kildeparken og Kunsten.

“Det er vigtigt for os at skabe liv med events og happenings i de byer, hvor vi har stormagasiner, for at give noget tilbage til de dejlige byer, vi er en del af.

Vores cityguides til Danmarks storbyer er tænkt som en inspiration til, at man også besøger sit lands øvrige smukke byer og oplever alt det skønne, som byerne har at byde på,” siger Britta Luplau, der er Brand Manager i Magasin.

Spotter fede street styles

Målet med Astrid Olsens Aalborg-besøg var altså også at spotte byens bedste street styles i samarbejde med Magasin og bureauerne SMAC Agency og Hippo Talent Management.

Og den unge youtube-stjerne var bestemt ikke skuffet over modebilledet i Aalborg:

“Jeg er meget imponeret, jeg synes byen er sindssygt charmerende og giver mig sådan lidt en stemning af Nyhavn.

I forhold til modebilledet er jeg overrasket, fordi det er de ældre, der imponerer mig mest, de unge går ret safe klædt, men de ældre klæder sig i sådan ret klassiske, men alligevel vovede outfits, så det synes jeg er mega-cool, og jeg glæder mig til at se, hvad byen ellers har at byde på,” sagde Astrid Olsen.

På gaden i Aalborg: Youtube-stjerne spottede god stil i byen

Astrid Olsen besøger i denne uge alle landets fire største byer sammen med Magasin og kårer en vinder i hver by, som kommer til at optræde i en video på Magasins youtube-kanal.

Her kan alle stemme på deres personlige favorit, som altså vinder et gavekort på 10.000 kr. til Magasin.

Så hold øje med kanalen, hvis du blev spottet i Aalborg, og husk at stemme på din bys bedst klædte street styler.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.