Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kåret til Danmarks bedste: På fredag genåbner Guf & Kugler i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

Guf & Kugler er klar til at slå dørene op igen, og kl. 12 bliver der for første gang i år sat skeer i is i de nye lokaler, som sidste år fik en varm (eller iskold?) velkomst fra aalborgenserne.

Efter en vinter med både messer, inspirationsture og hardcore restitution er holdet tilbage med det, de selv kalder “samme gode, gamle Guf & Kugler – bare med fornyet energi”.

Kåret til Danmarks bedste: På fredag genåbner Guf & Kugler i Aalborg

Dansk Dubai-is og Sol over Limfjorden

Helt i Guf & Kugler-stil har de brugt pausen på at nørde nye smage fremfor at jagte enhver trend.

Alligevel er det svært helt at ignorere den såkaldte Dubai-is, der har hærget de sociale medier i efterhånden lang tid.

Og selv om de med vilje har holdt sig ude af hype-ræset, har fristelsen alligevel været for stor til ikke at lave deres egen version.

Du skal dog ikke forvente pistacie og klassisk kadaif, som vi kender den fra Instagram og TikTok.

I stedet har Guf & Kugler skruet en mere lokalfortolkende udgave sammen:

En syndig kombination af hindbærtrøffel, knasende kadaif og et generøst lag hvid chokolade på toppen.

Jeppe Korsholm Mikkelsen, der er indehaver af Guf & Kugler, kalder den kærligt for “Dansk Dubai” – en lille hyldest til dannebrogsfarverne, pakket ind i noget, de selv beskriver som “rigtig vammelt på den gode måde”.

Kåret til Danmarks bedste: På fredag genåbner Guf & Kugler i Aalborg

Sødt, knasende og med et skud national stolthed.

Hvor “Dansk Dubai” flirter lidt med dannebrogsfarverne, sender en anden nyhed tankerne direkte ud over Limfjorden.

Navnet er “Sol over Limfjorden”, og mere behøver vi næsten ikke sige lige nu, andet end at den er frisk, frugtig og lavet, så flest muligt kan være med.

Resten må aalborgenserne selv komme forbi og smage sig frem til.

Masser af nyheder på vej

Selv om kalenderen stadig siger lavsæson, er hyggen tænkt godt ind i genåbningen.

Der bliver skruet ekstra op for stemningen indenfor, så man kan sætte sig med en kop kaffe og lidt is-forkælelse i stedet for bare at tage en vaffel med på farten.

“Vi er jo så glade for, at vi har fået de her nye lokaler, så vi har bedre mulighed for at invitere folk indenfor.

Man kan dermed nyde en kold is i alle slags vejr,” slår Jeppe fast.

Kåret til Danmarks bedste: På fredag genåbner Guf & Kugler i Aalborg
Kåret til Danmarks bedste: På fredag genåbner Guf & Kugler i Aalborg

Blandt andet har man i år valgt at imødekomme efterspørgslen på muligheden for at smage mange forskellige is.

“Det bliver i form af en forårsplatte, hvor man kan vælge en masse forskellige varianter – og få en god kop kaffe til,” afslører Jeppe.

Der er som altid masser af gode grunde til at besøge Guf & Kugler allerede fra på fredag – og Jeppe og Co. glæder sig til at komme i gang igen.

“Vi har glædet os til at komme tilbage og forkæle isnydere og alle dem, der støtter os,” lyder det fra Jeppe, som sammen med resten af is-familien snart igen får køen til at sno sig gennem gågaden.

I marts holder de åbent alle dage fra 12 til 20 og søndage fra 12 til 17.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.