Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Indehaver stopper øjeblikkeligt: Aalborg-café med usikker fremtid

Af Michael Qureshi
Git Becker
Git Becker

Siden Git Becker åbnede På Fjorden som café i BoShop i november 2020, er det kun gået en vej.

På Fjorden blev hurtigt kendt som en af Aalborgs lækreste kager med høj kvalitet på bagværk og lækre ting på menukortet.

Det blev også til en udvidelse med en café på Spritten i forbindelse med North Urban Art Studio, og i Svenstrup overtog man La Bontas bageri med stor succes.

På Fjorden rykkede godt nok ud af BoShop i februar, men her de seneste måneder har de haft café på Spritten, bageri i Svenstrup og populær madvogn på torvedage i både Aalborg og Nørresundby.

Men nu er sat en bremse i hele rejsen.

På Facebook fortæller indehaver Git Becker, at hun nu stopper På Fjorden.

Indehaver stopper øjeblikkeligt: Aalborg-café med usikker fremtid

Indehaver stopper øjeblikkeligt: Aalborg-café med usikker fremtid

Stopper med det samme

Dermed er alle aktiviteterne lige nu lukket ned, og det er endnu uklart, hvad der kommer til at ske.

“Kære gæster og kunder hos På Fjorden på Spritten, i Svenstrup og i markedsvognen.

Grundet sygdom og familiære omstændigheder stopper jeg hos På Fjorden.

Jeg er dybt taknemmelig over opbakningen På Fjorden har fået og får.

Derfor videreføres nogle af aktiviteterne og vi vender tilbage med yderligere information om dette, så snart vi give jer yderligere information,” skriver Git Becker på På Fjordens Facebook-side. 

MigogAalborg har været i sms-kontakt med Git Becker, og hun skriver, at overskuddet ikke er til at uddybe det yderligere og henviser til Facebook-opslaget.

Da Git Becker trak På Fjorden ud af de store BoShop lokaler, forklarede hun det med, at man nogle gange må vælge fra.

“Det har været en fuldstændig fantastisk rejse for os i Østerågade, som var det perfekte sted for mig at starte op.

Vi har fået så stor opbakning fra aalborgenserne til trods for Corona, restriktioner og nedlukning, at vi i dag står med fyldte huse og har virkelig travlt … Og det betyder samtidig, at tiden er kommet til, at jeg bliver nødt til at kill your darling, fortalte Git Becker  dengang til MigogAalborg.

Del artikel

Andre læser også