Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

P3 Guld fejrede dansk musik i Aalborg: Her er vinderne

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: DR presse / Agnete Schlichtkrull
Foto: DR presse / Agnete Schlichtkrull

Selvom Musikkens Hus desværre ikke var fyldt til randen med mennesker i går aftes, var der alligevel godt gang i festen, da Aalborg for først gang var værter for P3 Guld.

Prisuddelingsshowet, der blev sendt live på DR1, har til formål at hylde aktuelle danske kunstnere og ikke mindst skabe grobund for, at spirende stjerner i dansk musikliv får mulighed for at optræde foran hundredtusindvis af tv-seere.

Undervejs i showet blev publikum og seere underholdt med optrædener fra blandt andre Tessa, Clara, Artigeardit og så en surprise-gæsteoptræden fra intet mindre end Anne Linnet i samarbejde med Suspekt.

Historisk aften for Jada

Intet P3 Guld uden de helt særlige priser, som vel regnes som nogle af de allermest prestigefyldte inden for musikkens verden.

27-årige Jada ryddede næsten bordet, da hun både vandt P3 Lytterhittet (valgt af P3’s lyttere) med kæmpehittet Nudes og så den største pris af dem alle, P3 Prisen.

Det er faktisk første gang, at én artist har vundet to priser på én og samme aften.

De to priser kan hun så lægge sammen med P3 Talentet, som hun vandt sidste år. Derfor kan hun som den første nogensinde prale af at have vundet alle P3 Guld-priserne.

P3 Talentet gik i år til det danske bandt Ganger.

Del artikel

Andre læser også