Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overvældende modtagelse: Le Garcon fortsætter fire uger mere

Af Stine Kjølby Christensen
Kim Jeppesen og Mads Hyllested fra Nam og Applaus
Kim Jeppesen og Mads Hyllested fra Nam og Applaus

Le Garcon, Aalborgs nyeste og mest omtalte pop-up restaurant, har taget byen med storm siden åbningen den 28. maj.

Oprindeligt var det planen, at restauranten kun skulle køre i en måned, men på grund af overvældende opbakning og efterspørgsel har folkene bag Le Garcon nu besluttet at forlænge konceptet med yderligere fire uger.

Overvældende modtagelse

Mads Hyllested, Kim Jeppesen og Anne Menendez fra Pulpo Brands, som også står bag populære spisesteder som Applaus, Nam og Menendez, er yderst tilfredse med modtagelsen af deres nye koncept.

De fortæller, at den positive feedback og den store interesse fra gæsterne har været afgørende for beslutningen om at forlænge Le Garcon.

“Ud fra vores feedback de sidste fire uger, så er opbakningen god. Der er mange henvendelser på genbesøg eller folk, der ikke nåede at få bord i perioden.

Derfor har vi besluttet at åbne op for fire ekstra uger,” siger Anne Menendez.

Justeringer på menuen

I den forlængede periode, som løber fra uge 27 til 30, vil gæsterne kunne opleve nogle nye tiltag på menuen.

“Vi vil lave lidt ændringer på menuen, komme med lidt nyheder og justeringer,” forklarer Mads Hyllested.

Dette skal sikre, at både nye og tilbagevendende gæster får en frisk og spændende oplevelse hver gang.

Pizzarestauranten BonDjorno, den eksisterende restaurant hvor Le Garcon har til huse, vil fortsat vil have åbent fredag og lørdag.

Tirsdag til torsdag dedikeres til Le Garcon, hvilket giver en fin balance mellem de to koncepter.

Overvejer fremtiden

Selvom Le Garcon stadig kun er tænkt som et midlertidigt koncept, har den store interesse åbnet op for nye overvejelser om fremtiden.

“Vi har virkelig nydt at have huset fyldt alle dage, og vi tager fire uger mere for at vurdere, hvad der så skal ske med konceptet,” siger Kim Jeppesen.

Det oprindelige mål med pop-up restauranten var at teste Aalborgs gæster med et nyt og spændende koncept, der kombinerer høj kvalitet med lave priser.

Med retter fra kun 34 kr. har Le Garcon formået at tiltrække mange besøgende, og interessen ser ikke ud til at aftage lige foreløbig.

Du kan læse mere og booke bord lige her.

Del artikel

Andre læser også