Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overraskende gæster: Flagermuse er flyttet ind i Aalborg-park

Af Stine Kjølby Christensen

Det er ikke hver dag, man ser flagermus lige midt i storbyen.

Men lige nu er det faktisk muligt at opleve de fascinerende dyr i Aalborgs Karolinelund, hvor flere vandflagermus har fundet et uventet tilholdssted.

Det skriver TV 2 Nord.

Jager føde i vandoverfladen

Efter fritlægningen af Østerå, som løber gennem parken, er området blevet et populært jagtterræn for de små flyvende jægere.

Vandflagermusen, der er en strengt beskyttet art, jager insekter som døgnfluelarver og myg lige over vandoverfladen i skumringen.

Det er netop åens vandmiljø, der har tiltrukket flagermusene og gjort Karolinelund til et uventet hotspot for dem.

Selvom vandflagermusen kun måler omkring ti centimeter fra snude til hale, er den svær at få øje på med det blotte øje.

Overraskende gæster: Flagermuse er flyttet ind i Aalborg-park

Den er mest aktiv i de stille timer efter solnedgang, når mørket falder på. Men hvis du tager en tur gennem Karolinelund med en flagermusdetektor eller et termisk kamera, kan du få en helt unik naturoplevelse, når flagermusene svæver lavt over vandoverfladen.

Det er dog en oplevelse på lånt tid.

Når september er ovre, vil vandflagermusene forlade Aalborgs byliv og søge mod deres vinterhi i huler og miner, hvor de kan overvintre, beskyttet mod kulden.

Del artikel