Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Overlæge på Aalborg Universitetshospital: Står midt i den værste situation

Af Michael Qureshi

Corona-pandemien har for alvor ramt Danmark med ekstra stor kraft lige nu, og det mærker man i den grad på de nordjyske hospitaler.

Overlæge og professor på Aalborg Universitetshospital Henrik Nielsen ser bekymret på den nuværende situation. Det skriver TV2 Nord.

Antallet af indlagte grundet Corona stiger væsentligt hele tiden især i Aalborg, og der er ikke foreløbig udsigt til bedring.

“Vi er meget belastet lige nu. Det aktuelle tal er 73 indlagte, hvilket er det højeste, vi har haft under hele pandemien. I foråret ramte vi 38 indlagte,” siger Henrik Nielsen, overlæge og professor på Aalborg Universitetshospital til TV2 Nord.

Vender først i løbet af foråret

Han forklarer desuden, at han først tror på, at tingene vender i løbet af foråret, hvor vejret er med os samtidig med at flere er blevet vaccineret.

I forhold til smittetallene så er Aalborg Kommune og øvrige Nordjylland langt fra hårdest ramt. I går havde Aalborg et incidenstal på 223, hvilket er antal smittede per 100.000 indbyggere de sidste syv dage.

Til sammenligning ligger Ishøj og Brøndby i Hovedstadsområdet på et incidenstal langt over 500.

Nye restriktioner og opfordringer indført

  • Forsamlingsforbuddet sænkes fra ti til fem personer. Det træder i kraft onsdag 6. januar og gælder til 17. januar.
  • Myndighederne anbefaler, at alle begrænser social kontakt til maksimalt fem nære kontakter ud over dem, man bor sammen med, og at man ikke mødes mere end fem personer inklusive sin husstand i hjemmet.
  • “Stærk appel” om at aflyse alle aftaler, der ikke er nødvendige, frem til 17. januar.
  • Afstandskravet ændres fra en meter til to meter. Det gælder både i dagligvarebutikker og i det offentlige rum.
  • Udendørs kulturinstitutioner, forlystelsesparker, zoologiske anlæg, akvarier mv., skal holdes lukket for offentligheden (gældende fra fredag den 8. januar 2021).

Del artikel

Andre læser også