Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Over en halv milliard kroner fordelt: Aalborg får næstflest

Aalborg_midt-1200px-2
Foto: Aalborg Kommune

Aalborg får den næststørste bid af kagen af over en halv milliard kroner, der er på vej til landets kommuner.

Med 30,4 millioner til Aalborg Kommune er det kun Købehavn, som med 41,7 millioner kroner får mere.

Pengene er en del af Ungeløftet og skal bruges til indsatser til gavn for de 43.000 unge uden arbejde eller uddannelse.

Det skriver Beskæftigelsesministeriet.

Pengene skal blandt andet gå til den såkaldte IPS-indsats, hvor kommuner og psykiatrien arbejder tæt sammen om at hjælpe unge med psykiske lidelser i arbejde.

Skal knække koden

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

“Den store opbakning fra alle 98 kommuner, virksomheder og civilsamfund giver mig en tro på, at vores unge nu får den nødvendige hjælp til at komme tættere på en hverdag i arbejde eller uddannelse.

Vi har talt om det her i hvert fald lige så længe, jeg har været i politik. Og selvom beskæftigelsen generelt stiger, så har vi ikke formået at knække koden til, hvordan vi får flere unge med.

Det skal Ungeløftet gerne ændre på, hvor virksomheder, civilsamfund og kommuner går sammen i et stærkt partnerskab.”

Alle 98 kommuner valgte i første runde at ansøge om midler til indsatsen og tilslutte sig Ungeløftet, som indebærer, at kommunerne skal etablere lokale partnerskaber med civilsamfundsorganisationer og virksomheder.

En stor del af midlerne vil blive brugt på IPS-indsatser (Individuelt Planlagt job med Støtte), som har en dokumenteret positiv virkning i forhold til at hjælpe unge med psykiske lidelser videre i job og uddannelse.  

Der blev med aftalen om Ungeløftet afsat 1,3 mia. kr. frem mod 2035. Det er første del af disse midler, som kommunerne har haft mulighed for at søge.

I forbindelse med aftalen om beskæftigelsesreformen blev der afsat yderligere 1 mia. kr. frem mod 2035, og Ungeløftet blev gjort permanent med 150 mio. kr. årligt fra 2036.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.